Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madanmeldelse: Morena Mia – autentisk tapas på stjerneniveau

Af Freja Dumont

Hos Morena Mia i Nørre Allé bliver spansk tapas og spansk mad fusioneret med smage fra hele verden. Den lille restaurant med plads til 12 gæster runder om et par måneder to år. De har høstet stor ros, og niveauet er skyhøjt til en pris, man tror er løgn. Nok byens mest oversete restaurant.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Hvor går rejsen hen?

Udefra ser restauranten ser ikke ud af meget, men straks vi åbnede døren, blev vi grebet af en helt unik atmosfære. Den ene af de to ejere tog imod os med et smil. Tøjet blev hængt i garderoben, og vi valgte frit mellem de 6 borde, der var. Tjeneren kom med pas og boardingkort. I skal ud at rejse, fortalte han. Dejligt! I passet stod menuen, og på boardingkortet fandt vi drikkemenuen.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Rejsen startede i Las Palmas de Gran Canaria og sluttede i Aarhus. Der var flere stop undervejs, og nogle gange fusionerede to lande. Valget stod mellem den korte eller den lange rejse.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Min medspiser, der lige var ankommet fra Australien, og jeg blev enige om den lange rejse med ni serveringer og dertilhørende drikkemenu.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Er I klar til at rejse?

På lange flyrejser starter man med en varm klud til hænderne. Her kom den ind i en flettet kurv. Så var vi klar til afrejse. Appetitvækkeren bestod af empanada lavet af majsmel og med svinekød. Kokken var med til serveringen og sprøjtede bogstavelig talt saucen ind. Koriander, en smule chili og olivenolie. Empanadaen var sprød, kødet mørt, og velsmag mødte os. Chilien ramte tungen, og derefter tog det syrlige over. Fantastisk konsistens og godt sammensat. Der var Cava til de første to serveringer. Gran Reserva Brut La Cuvée 2012 fra Gramona. Et pænt glas blev fyldt op. Raffinerede små bobler og gylden farve.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Feliz Navidad

Med ordene glædelig jul og Feliz Navidad serverede tjeneren æbleskiver. Et snelandskab med en æbleskive i midten og syltetøj ved siden af. Vi var landet i Danmark. Fyldet var med iberisk sortfodssvin. En suveræn sammensætning. Sneen var lavet af spansk olivenolie, geleen af fonden fra sortfodssvinet med chili og farvet af rødbeder.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Vi blev anbefalet at spise det hele sammen. Drysset gjorde ikke noget specielt, men konceptet var genialt. Det ligger langt fra de æbleskiver, vi kender, men det gjorde bestemt intet. Det var velsmagende. En sjov gimmick.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Intet mindre end et kunstværk

Har I været i Colombia? Svaret var nej, men det var altså, hvor vi var landet. Med hajer svømmende og rejer i anretningen blev Ceviche C-016 serveret for os. Et kunstværk uden lige. Kold salat med friske rejer marineret med engelsk sovs, lime, koriander og løg lå ovenpå film. En dejlig frisk ret, med friske rejer der havde bid og indeholdte både det salte, det syrlige og med sprøde majs.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Olivenolien kunne vi selv dosere. Den var for os mere en dekoration end en berigelse til retten. En imponerende servering, der var pyntet med blomsterblade. Vi havde en fornemmelse af at ligge under en parasol i Colombias sol.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Til retten delte vi en Alhambra Reserva 1925. En god øl med behagelig smag. Den er uden tilsætningsstoffer og fra det sydlige Spanien. God ide at sætte vin til en drikkemenu.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Tunen eksploderede

Danmark fusionerede nu med Japan. Tuntatar med brunede kartofler og teriyaki sauce. En farverig servering blev stillet foran os, og smagen var intet mindre end fantastisk. Som en eksplosion i munden. Tunen smeltede på tungen, og de brunede kartofler tog kegler hos min ellers ikke-kartoffelspisende medspiser. Der blev serveret rødvin til. Petalos Del Bierzo 2014. En meget mørk rødvin med intens smag og let syre af 100% mencia. Den supplerede tunen fantastisk, og løftede retten endnu mere. “Vi skænker lidt op, da der er meget, vi skal igennem”, fortalte tjeneren. “Men I siger bare til, så får I mere”. God stil!

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

En lille genistreg

Det var svært at forestille sig, det kunne blive bedre. Men så kom kammusling og blodpølse ind. Speciel sammensætning var vores første tanke. Vi ændrede dog hurtigt mening. Nederst lå blodpølsen. Den var velsmagende og med god konsistens. Ovenpå var en saltet kiks med spansk olivenolie og mynte og på toppen kammusling og blomster. Dertil en creme af løg og mynte.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Der var drysset med tørret spansk sort oliven pulver. Hvilket syn! Sammensætningen var intet mindre end genialt. Det var som et kunstværk. Smukt uden lige! 

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Sorrasca 2011 fra Castilla kom i glasset dertil. En mørk kirsebærrød farve og med meget intens smag.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Intimt og afslappet

Der er en helt særlig ro og tilbagelænethed på Morena Mia. Akustikken er god, og snakken gik lystigt – også på tværs af bordene. Belysningen er afdæmpet og væggene rustikke. Små borde og stole der er holdt i sort. Ingen hvide duge, men et råt miljø. Stille jazzmusik i højtalerne, som naturligt falder ind. Intimt og roligt på den gode måde.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Fuglerede

Ají Amarillo er den mest udbredte chili i den peruvianske køkken, og det var netop Peru, vi var landet i. Ají Amarillo i vores stil hed serveringen. En halv kokosnød dannede rammen, og kokossen skulle spises med. Den gav lidt sødme. Derudover var det en suppe med kylling, chili og forskellige ris. Chilien dominerede. En anderledes ret, der dog ikke overgik de øvrige. Fra det nordlige Spanien fik vi en Cepa 21 fra 2014. Rødvinen var fyldig og med lang eftersmag.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Okse spises som fingermad

I Mexico stod der oksehale-sandwich med mole poblano på menuen. En fingerspise. Der var glimmer drysset ud over tallerkenen. Oksehalen var eminent saftig, mør og smagfuld. Der var en delikat, sprød kiks omkring. Mole poblano, der er en mexikansk chili- og chokoladesauce, var både stærk og sød.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Rødvinen var Roda Reserva fra Rioja 2011. Noter af solbær. Smagen var blød og frugtig med et krydret strejf.

 

En lille pattegris

På en stor tallerken stod en lille tapas bestående af Arepa med pattegris. Den lille majspandekage var nederst, midt i var kødet, derpå en mojo sauce lavet af peberfrugt og paprika og på toppen en sprød gulerod. Kødet var saftigt og lækkert. En velkomponeret og smuk ret. Rødvinen var Alzania 21 del 10 2012 fra Navarra i det nordlige Spanien. En lækker vin med dyb violet farve og smagen af mørke bær. En nydevin, hvor man bare kan læne sig tilbage og nyde de mange smage, der fremkommer.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Tapas dessert

Naturligvis. Der var fire desserter på en gang. Først rosmarin is i et lille kræmmerhus. Så en hvidløgsdessert. Her var der marengs udenom det fermenterede hvidløg, som efter 6 måneder bliver som karamel/lakrids/toffie indeni. Fascinerende og den specielle smag fik os til at spise det hele. Den tredje dessert var hvid chokolade med lidt salt. Helt fantastisk smag. Til sidst var der chokolade og passionsfrugt samt spanske småkager. Det hele var meget dekorativ og med guld og glimmer. Dessertvinen var Edetaria 2012 fra Terra Alta. En kraftig, men rund smag og med god balance.  

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

De to værter

Vicente og Hector Segura står bag restauranten. Hector svinger gryderne i det åbne køkken med overblik og i rolig stil. Vicente tager imod gæsterne og byder velkommen med et smil. De to ejere er nede på jorden og passionerede. De er værter med stort V. Værterne hygger om gæsterne og går op i at opvarte. Intet slinger, de er kandiderer til bedste betjening i Aarhus. 

 

Pris

Vi betalte i alt 2.380 kroner for to personer. Den lange rejse kostede 585 kroner. En utrolig lav pris. Vi var overraskede over mængden, kvaliteten og serveringen af maden til den pris. Drikkemenuen stod til 605 kroner. Det kan selvfølgelig gøres billigere, men vi var glade for at komme godt omkring. Cava, øl, rødvin og dessertvin. Der var god variation og blev fyldt godt op i glassene. 

 

Min mening

  • Morena Mia er intet mindre end en tapas-perle i Danmark. Jeg har stor respekt for den måde Morena Mia komponerer deres retter på. Flot, kunstnerisk, fantasifuldt, gennemtænkt og med stort mod. Det er som at være til en udstilling af Salvador Dali. Juletræer er temaet igennem hele middagen. Nu er det jo december måned. I drikkemenuen er der god variation med både Cava, øl og vin, og der bliver fyldt pænt op i glasset.

 

  • Betjeningen er nærværende, ydmyg og dybt engageret. Han ved, hvordan mad skal serveres og præsenterer det på engelsk. Både mad og service er på meget højt niveau.

 

  • Der findes ikke nogen tilsvarende tapasrestaurant i Aarhus. Autentisk spansk som bare pokker. Professionelt, kunstnerisk og velsmagende. Man får lyst til at danse Flamenco, synge Macarena eller spille på kastagnetter. Jeg kan ikke vente, til jeg igen skal besøge Morena Mia og se, hvilke kunstværker de to spanier disker op med. Denne aften var intet mindre end en fuldendt oplevelse!

 

  • Hvis vi gav stjerner her på Aarhus Update, ville Morena Mia få fuldt hus. 6 store stjerner med stemplet som en af byens mindste og bedste restauranter. At de ikke har en michelin-stjerne, forstår jeg ganske enkelt ikke.

Madanmeldelse: Morena Mia - autentisk tapas på stjerneniveau

Morena Mia

Nørre Allé 98,
8000 Aarhus C
Telefon: +45 22 77 70 42

Book bord her

 

Åbningstider
Mandag til lørdag: 17.30 — 22.00
Søndag: Lukket

 

Del artikel

Andre læser også