Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nice to know: 5 gode råd til dig, der skal til Kapsejlads

Af anders@sommersangdigital.dk
Foto: Jan L. Pedersen
Foto: Jan L. Pedersen

I morgen finder den traditionelle Kapsejlads sted i Universitetsparken. Her skal forskellige fakulteter kæmpe om Det gyldne bækken. Selvom vejrguderne ikke ser ud til at være med medicinerne, som arrangerer kapsejladsen, så kan man være sikker på, at universitetsparken i morgen vil være fyldt op med glade unge mennesker.

 

I år er værterne Rolf Sørensen og Dennis Ritter, som vi normalt kender fra deres underholdende kommentering af Tour de France. Inden finalen er der vanen tro musik, som dette år kommer fra albumaktuelle TopGunn.

 

Dette har formentligt vækket din interesse, så derfor har vi her lavet en guide til, hvordan du kan få den optimale kapsejlads.

 

Kom i god tid

Kapsejladsen er et mega event. Ja faktisk, er det efter sigende Nordeuropas største endags-studieevent. Derfor er det en god ide at komme i rigtig god tid, hvis du har ambitioner om at se selve kapsejladsen. Det skal understreges, at det ikke er lovligt at sove i universitetsparken, og der vil være vagter til at holde øje med dette. Så hvis du ikke er på et studie, hvor I har allieret jer omkring at finde en plads sammen, så er det raske bud, at man skal være der omkring kl.5 for at få en plads, så man kan se sejladsen. Hvis man ikke har behov for at se selve kapsejladsen, men derimod bare vil deltage i den kæmpe fest, så er der mange muligheder for at slå sig ned og lave sin egen lille camp.

 

Husk, noget at sidde på

Arrangementet foregår over mange timer, og derfor er det rigtig rart at have noget at sidde på. Oftest er det tæpper, folk har med, men da jorden i morgen formentlig er ret kold, så vil vi anbefale, man finder festivalstolen fra sidste år frem, eller skynder sig ned i den nærmeste Silvan eller lignende og får fat i en. Så er der jo også en holder til øllen, hvilket man ikke skal undervurdere.

Nice to know: 5 gode råd til dig, der skal til Kapsejlads
Foto: Jan L. Pedersen

Husk væskebalancen

På pladsen er der mange muligheder for både at købe øl, men også drinks fra Red Bull. Man skal ikke undervurdere en energidrik, når man skal holde sig kørende i mange timer. Hvis man ikke er så meget til det, er der også kaffevogne. Hvis man er heldig, kan man få en lille én i kaffen. Det er også muligt selv at medbringe sine drikkevarer, og mange supermarkeder rundt omkring i byen har lavet særlige kapsejlads tilbud. Men vi må selvfølgelig fra Aarhus Updates side understrege, at det selvfølgelig er bedst, hvis man også husker at drikke rigeligt med vand. Både så du kan holde til en hel dag udenfor, men du bliver også rigtig glad for det dagen efter.

 

Det er vigtigt at få noget i maven

Både før, under og efter dagens strabadser er det vigtigt, at man får noget i maven. Igen har flere supermarkeder lavet forskellige morgenmadstilbud, så man sammen med sine venner kan gøre sig selv optimalt klar.

 

Når man så skal have noget at spise senere på dagen, så har Aarhus Mad & Marked en masse boder på pladsen, hvor man kan købe alle mulige forskellige slags lækkerier. Så lader man gerne madpakken blive hjemme.


Husk, det gode humør – og en varm jakke

Der er rigtig mange mennesker, og alle er der for at have en fest. Det kan visse steder godt virke ret crowded, så man skal respektere hinanden og huske, at man skal have en fest sammen.

 

Da vejret bliver, ja mildt sagt lidt blandet, er det vigtigt, man husker at have godt med tøj på. Vi ved alle sammen, hvordan humøret kan begynde at svinge, hvis man bliver kold… Not nice!

 

Vi håber, I får en fremragende Kapsejlads, og held og lykke til arrangørerne med det her mega event. Stor respekt herfra!

 

Se mere om tidspunkter her:

 

 

Del artikel

Andre læser også