Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Njord Gin Distillery: Engelske Fever-Tree hylder

Af anders@sommersangdigital.dk

Gin & Tonic er en populær klassiker; de store globale ginlabels buldrer derudaf, og man kan nemt komme til at overse de gin, der bliver produceret i lille Danmark. Danmark har ellers mange spændende mikrodestillerier; ofte er de inspireret af den danske og nordiske natur, hvilket skaber unikke smagsoplevelser, der er helt i verdensklasse. 

 

Derfor er det da også ganske velfortjent, at de nu bliver hyldet af verdens førende tonicbrand; Fever-Tree! Det sker i form afen limited edition gaveæske med fire danske ginlabels – herunder Njord – hvor hver gin er perfekt matchet med fire Fever-Tree Premium Tonics, som er udviklet til at fremhæve og komplementere smagen i gin og andre former for spiritus. 

 

”Vi er glade for at være repræsenteret i Fever-Tree’s limited edition gaveæske med Distilled Happy Minds. Denne  økologiske, ufiltrerede og prisvindende gin er fyldt med floralitet og en krydret varme, og den har sin egen fine  personlighed og profil blandt de andre ginner i Njord-familien. Happy Minds bidrager til en kompleks gin og tonic oplevelse” siger Lars Toke Graugaard fra Njord Gin Distillery. 

 

Om Njord 

Njord Gin har siden sin begyndelse i 2014 været kendt for at producere smagsmæssigt vilde kvalitetsginner med afsæt i den danske natur. Det prisvindende mikrodestilleri ligger på Sydhavnen i Aarhus, hvor der håndlaves små batches på omkring 300 flasker, som hver især rummer komplekse smagsoplevelser, og som har hver deres sæsonbestemte personlighed. 

Læs mere på: 

 

Njord Gin Distillery: Engelske Fever-Tree hylder

 

Fever-Tree Limited Edition Danske Gin indeholder: 

Njord / Happy Minds X Fever-Tree Aromatic Tonic Water 

Økologisk, ufiltreret gin fra aarhusianske Njord Gin. Ginnen er baseret på et sprødt hvededestillat, som giver et lyst  afsæt for diskante noter fra bl.a. havtorn, aronia og lavendel i kombination med en krydret dimension fra bl.a.  muskatnød og spidskommen. Matchet med Fever-Tree Aromatic Tonic Water, der blandt andet er lavet på  angostura-bark, allehånde, ingefær og vanilje fra Madagaskar, får du en Gin & Tonic, der byder på mere power i  krydringen, end den sarte lyserøde farve antyder. 

 

Radius / Batch No. 010 X Fever-Tree Refreshingly Light Tonic Water 

London Dry Gin med soldmodne enebær og tydelige noter af både kardemomme, frisk citrus, koriander og hvid peber. En kraftfuld men klassisk gin, der især henter sin dybe varme fra den hvide peber. Matchet med Fever-Tree Refreshingly Light Tonic Water, der med frugtsukker, subtile botaniske smagsgiver og naturlig kinin af højeste kvalitet understøtter de sprøde og glasklare smagsnuancer i ginnen og skaber en muskuløs og kompromisløs Gin & Tonic. 

 

Copenhagen Distillery / Bay Leaf Gin X Fever-Tree Premium Indian Tonic Water 

Økologisk London Dry Gin med mørke noter fra laurbærblade og kvanrod kombineret med den frugtige sødme fra tranebær. Ginnen er ufiltreret og bliver derfor tåget, når den mixes med isterninger eller tonic. Matchet med Fever-Tree Premium Indian Tonic Water med blandt andet naturlig kinin fra Congo og æteriske olier fra mexikanske bitre appelsiner, får du en Gin & Tonic med dybe, aromatiske nuancer og en knitrende sprød citruskant. 

 

Elg Gin / No. 1 X Fever-Tree Mediterranean Tonic Water 

En krystalklar allround gin baseret på enebær, korianderfrø og danske gulerødder. De 3 ingredienser destilleres seperat og på forskellig vis, så kun de bedste smagskomponenter indgår i den færdige gin. Matchet med Fever-Tree Mediterranean Tonic Water lavet på blandt andet æteriske olier fra rosmarin og citrontimian fra Provence, venter der en floral og citruspræget Gin & Tonic, der bliver let tåget på grund af det høje indhold af enebær i ginnen.

 

Pris og forhandlere 

Forhandles i udvalgte specialforretninger, alle syv Magasin-huse samt på www.magasin.dk fra 1. september og så længe lager haves. Vejledende udsalgspriser 299 DKK. 

 

Om Fever-Tree 

Fever-Tree udvikler prisvindende tonics til at komplementere de forskellige smage af verdens bedste gin – de kan også nydes alene. Brandeter en firstmover, der med sin markedsentré i 2005 skabte et alternativ til syntetiske mixere. De to grundlæggere, Charles Rolls og Tim Warrilow,er selv rejst verden rundt for at finde de bedste ingredienser til at sikre autentisk smag med naturlige ingredienser – herunder til de originale plantager med Cinchona Ledgeriana træer (’fever trees’), fra hvis bark man producerer kinin af højeste kvalitet. Deter kinin, der sikrer den blide bitterhed i en perfekt G&T. 

Hjemmeside: 

 

Det her er kunst - Njord Gin Distillery

 

Del artikel

Andre læser også