NorthSide 2018: Billetkøbere får deres armbånd på til en forfest på HeadQuarters

Af Redaktionen

Sidste år åbnede det aarhusianske spillested HeadQuarters dørene for en aften med musik fra NorthSide-konferenciererne Carsten Holm og Camilla Jane Lea og armbåndspåsætning aftenen inden NorthSide 2017.

 

Arrangementet var så stor en succes, at der stod billetkøbere i kø hele vejen rundt om bygningen, så i år udvides åbningstiden. Der opgraderes desuden på antallet af frivillige, så flest mulige kan blive klar til festivalen dagen efter. Og så flyttes armbåndspåsætningen ned i bunden af HeadQuarters, så flest mulige kan stå i kø inden for, hvor der er musik og mulighed for at købe noget at drikke i baren.

 

Torsdag er jo en arbejdsdag for en del af vores gæster, og vi fornemmer derfor et vist behov for en mulighed for at kunne få sit armbånd på dagen før, så man kan sprinte direkte fra kontoret og ind til koncerten med Earl Sweatshirt. For os er det samtidig en mulighed for at mindske risikoen for kø ved indgangen, der også giver mulighed for at hygge lidt med gæsterne, inden det hele for alvor går i gang dagen efter, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

 

NorthSide forfesten på HeadQuarters starter onsdag 6. juni kl. 19.00, og der vil blive sat armbånd på indtil kl. 23.00. I samme tidsrum vil NorthSide-konferenciererne Carsten Holm og Camilla Jane Lea underholde med musik både fra festivalprogrammet og deres egne personlige favoritter for at sikre, at folk kommer i festivalstemning.

 

Der vil være mulighed for at få påsat armbånd, hvis man har købt NorthSide partout-billet, NorthSide VIP partout-billet eller endagsbillet til torsdag. Gæster med endagsbilletter til de øvrige dage, gæster med fribilletter og frivillige vil ikke kunne få armbånd på til arrangementet på HeadQuarters.

 

Spillestedet HeadQuarters ligger i Valdemarsgade i Aarhus under teatret Bora Bora.

 

Livemusik og koncerter Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet