Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

NorthSide 2018: Ferdinand er en imponerende oase midt på festivalpladsen

Af Freja Dumont

Restaurant Ferdinand har lavet restauranten på NorthSide festivalen. Det er nok den bedste madoplevelse, jeg har prøvet på en festival nogenside. En nøgtern konstatering. Og jeg skal hilse at sige, at NorthSide er en blandet fornøjelse på madsiden. Alt for mange sjusker med maden, og dækker sig ind under at alt er økologisk. Men heldigvis er der nogle stjerner som gør det godt, og de fortjener en anbefaling.

 

Der er fire retter at vælge mellem – i store og små størrelser. Hvis du vil gå all in, kan du vælge Ferdinand Flight til 375 kroner eller Ferdinand Royal Flight til 500 kroner, hvor det er inkluderet sommertrøfler og et glas bobler.

 

Vi valgte Ferdinand Flight. Comfort food serveret til deling ved hele bordet. Seks retter inklusiv surdejsbrød med naturmælk smør samt pommes frites.

 

Ferdinand Flight bestod af:

Rødspætte Goujons der var friterede sprøde vesterhavsrødspætter med tatarsauce, lime, peberrod, glaskål og små salater.

NorthSide 2018: Ferdinand er en imponerende oase midt på festivalpladsen

Ferdinand salaten med Grand Cru Skinke, avocado, granatæbler, sprøde tomatchips, agurk og orientalsk dressing.

NorthSide 2018: Ferdinand er en imponerende oase midt på festivalpladsen

Fettuccine “Festival” som var en cremet fettuccine med kylling, rød karry, broccoli, hvidløg og cherrytomater. The Sliders.

NorthSide 2018: Ferdinand er en imponerende oase midt på festivalpladsen

Mini burgeren med spicy kalvebryst “slaw”, pickles og sennepsmayo. Samt tartare de Boeuf med kartoffelchips og brøndkarse.

NorthSide 2018: Ferdinand er en imponerende oase midt på festivalpladsen

Til dessert var der friske jordbær med aromatisk fløde, hvid chokolade og nøddeknæk.

NorthSide 2018: Ferdinand er en imponerende oase midt på festivalpladsen

Du bliver mæt på den god måde

En imponerende menu. Maden smagte fantastisk. Det var velkomponeret, flot anrettet, velsmagende og med en imponerende betjening og service. Alle retterne bortset fra desserten blev serveret på en gang. Det var store retter og mere end rigeligt til to personer.

 

Genialt setup

Det store Ferdinandtelt er genialt. Her kan man trække sig væk fra livet på pladsen og i ro og mag nyde god mad i fine omgivelser. Du sidder godt, der er plads omkring dig, og der er en skøn stemning.

NorthSide 2018: Ferdinand er en imponerende oase midt på festivalpladsen

At der er rift om pladserne er forståeligt. Det er ganske enkelt en oase på festivalpladsen og helt sikkert et must at prøve.

 

Del artikel

Andre læser også