//Nyheder

Traktørstedet ved Brabrandsøen: Nu er Constantia2 klar med to festsale

Af Redaktionen

Høje efterspørgsel og friske drømme har fået værtsparret til at kaste sig ud i det og gøre det eneste traktørsted ved Brabrandsøen mere end dobbelt så stort.

Nysgerrige og daglige forbipasserende på Brabrandstien har gennem et stykke tid fulgt tilblivelsen af den ny festsal på Constantia2’s jorde på Norringholmsvej 32. Den står skulder ved skulder med den eksisterende sal og rummer op til 100 gæster. Bygget til både fest, sjov og alvor og udvikling af kompetencer.

For traktørparret Birgit Astrup og Svend-Erik Søfelt er sal nummer to fuldbyrdelsen af en frisk drøm blandet med iværksætterens handlekraft på den stigende strøm af henvendelser om at holde livets fester og diverse kurser i det naturskønne miljø med god plads til at udfolde sig på Vibysiden af Brabrandsøen.

 

Du skal lytte til bookingbogen

”Det er stort at vi nu udbyder en sal til 60 og en til 100 personer. Det er en volumen, der matcher, at vi oplever stigende interesse for samles hos os og nyde vores veltillavede mad og skønne omgivelser. Du skal lytte til når bookingbogen bugner, ikke mindst med konfirmationerne og bryllupperne”, siger traktørmutter Birgit Astrup, der retteligt kalder sig restauratør.


Traktørmutter passer bare godt til den uformelle stil, der også er et kendetegn ved familiedrevne Constantia2 gennem over 10 år. ”Vi har levet, åndet og knoklet for at gøre Constantia2 til et dejligt sted at samles og spise vores gode mad lavet fra bundet i over 10 år. Det tiltrækker godtfolk fra nær og fjern, og vi har nået det magiske punkt, hvor det er naturligt at bygge videre. Vi er både stolte og nervøse over, hvordan det skal gå”, siger Birgit Astrup.

 

Væksten kaster jobs af sig

Gennem januar og februar er der blevet hyret mange nye ansatte tid at drive madiværksætter-virksomheden i vækst, der også tæller den hyggelige café – pudsigt den eneste hele vejen rundt om Brabrandsøen -og fem B&B-værelser. Cafeen åbner 24. marts og gennem påsken samt lørdage, søndage og helligdage frem til 1. maj. Derefter har den åbent alle dage fra kl. 10-22

 

Åbningsfest fredag den 16. marts

Fredag den 16. marts bliver det nye større Constantia2 fejret ved et åbent festligt arrangement med klavermusik, smagsprøver, kunst og fællesskab.

14.30 – ca. 17.00 spiller Claude Chicon klaver
Serveres smagsprøver på sæsonens retter

Ca. 15.30 Kaffe, te, kage samt smagsprøver på desserter

17.00 – 18.00 Tryllekunstner Simon Olesen

Efter 18.00 skrub af mad

Dagen er også fernisering for billedkunstner Ulla Scheinemanns udstillingen i Constantia2’s lokaler.

 

Nyheder Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet