//Nyheder

Ny butik: Gør en forskel for hunde og deres tobenede venner

Butikken Eventyrhund specialiserer sig i udstyr til outdoor eventyrer såsom vandring, camping, løb, vandsport og meget mere. Her er der fokus på bæredytige kvalitetsprodukter inden for udstyr, foder, pleje og leg. På Trepkasgade 25 i Aarhus C finder du Eventyrhund – en lys, venlig og åben butik med outdoor udstyr til hunde i alle størrelser. Her er fokus på bæredygtige kvalitetsprodukter – og der er plads til, at logrende haler og eventyrlige snuder kan prøve både udstyr og legetøj.

 

 

“Vi ønsker at skabe et sted, hvor hundeejere med både arbejdshunde og aktive hunde kan være stolte af at handle ind. Et sted, der forstår kvaliteten af det udstyr, man sælger, men som også forstår, hvad for noget udstyr aktive hunde har brug for. De ting, man kan købe i ordinære dyrehandlere, er ikke gode nok. Hvis du sammen med din hund skal ud at vandre i bjerge eller løbe en særlig rute, så bliver du nødt til at vide, hvilket udstyr der kan holde til det. Du vil få brug for udstyr, der er bygget til at kunne performe. I vores butik finder du de bedste mærker indenfor outdoor hundeudstyr på markedet” siger Suzi, der oprindeligt kommer fra Skotland, men sammen med hunden Hugo nu er indehaver af Eventyrhund i Aarhus.

 

 

En bæredygtig butik, der gør en forskel

Hos Eventyrhund er Suzi og Hugo meget bevidste om, hvilket aftryk de med butikken ønsker at sætte på planeten. Derfor er Eventyrhund medlem af ‘1% for the Planet’, hvilket betyder af butikken frivilligt betaler en miljøskat, hvor 1% af alle butikkens salgsindtægter går til at bekæmpe klimaforandringer.

 

“Vores filosofi er, at vores forretning kun skal eksistere, hvis vi gør noget godt for planeten. Som medlem af ‘1% for the Planet’ betyder det, at vi konsekvent bidrager til miljøvenlige projekter. Det er således ikke et overfladisk markedsføringstrick – det er indbygget i vores forretningsmodel. Vi har også tænkt miljøet ind i vores produktkartotek. Eksempelvis sælger vi kun kompostbare hundeposer, der ikke efterlader mikroplastik i naturen. Vi sælger en række legetøjsprodukter der er lavet af genbrugte plastikflasker. Vores produkter er ikke kun de bedste for din hund, de er også de bedste for miljøet”. Din hund behøver således ikke at være en aktiv hund for, at finde noget den kan lide i butikken: Eventyrhund har ting til hverdag, leg lige så vel som til de større eventyrer.

 

 

Byt dit hundeudstyr

Eventyrhund planlægger en lang række bæredygtige tiltag, så det er en god ide at holde øje med dem. Allerede nu er de igang med at lave et genbrugsprogram kaldet REUSE. Med REUSE kan du bytte dit brugte hundeudstyr til et gavekort, som kan bruges i Eventyrhunds fysiske butik eller på webshoppen Eventyrhund.dk. Dit udstyr sælges til en billigere pris hos Eventyrhund – og giver det derved nyt liv og muliggør nye eventyrer for andre hunde og deres hundeejere. Du kan læse mere om, hvordan du donerer og køber genbrugsudstyr på eventyrhund.dk.

 

 

Eventyrhund

Trepkasgade 25
8000 Aarhus C
Webside
Facebook
Instagram
Suzi Ross Tlf: 28 87 28 09 (taler engelsk!)
Åbningstider: Mandag til fredag klokken 10.00 til 17.00. Lørdag: 10.00 til 14.00

 

 

 

Nyheder Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev