Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kul, aske og gløder på tallerkenen: Ny menu hylder smagen af Danmark

Af anders@sommersangdigital.dk

Skaldyr på grillen, en skummende sauce på Limfjords-blåmuslinger og en nyfortolkning af jordbær med fløde. Når Nordisk Spisehus går all in med Danmarks kendte og elskede sommerretter på menuen.

 

”Vi har fyldt menukortet op med alle de sommerretter, vi selv godt kan lide, og som vi forbinder med sommertid i Danmark. Serveringerne er lette, friske og meget smagfulde. Råvarerne er nøje udvalgte, og nogle af dem har vi selv været ude og hente i skoven og på stranden, som for eksempel hyldeblomst og hybenrose,” fortæller køkkenchef på Nordisk Spisehus Jacob Freitag.

Kul, aske og gløder på tallerkenen: Ny menu hylder smagen af Danmark

Kul, aske og gløder på tallerkenen

Med den nye sommermenu ønsker køkkencheferne at vække sommerminder hos gæsterne. En af serveringerne kommer til at ligne et levende bål på en lun sommeraften – komplet i udtrykket med kul, aske og gløder.

”Men det du i virkeligheden har på tallerkenen er stegt oksefilet fra Kildegaarden i en mørk okseglace med brændt hvidløgsaske og tørrede, røde bær. Hertil får gæsterne serveret grillede, hvide asparges og vores kartoffelsalat med sprød bacon, sauce blanquette, fintsnittet persille og løvstikke,” fortæller Jacob Freitag.

Kul, aske og gløder på tallerkenen: Ny menu hylder smagen af Danmark

Gastronomisk version af jordbær med fløde

Ingen sommermenu uden jordbær med fløde. Men Nordisk Spisehus’ gastronomiske version af den folkekære sommerdessert er noget mere kompleks end den traditionelle udgave med skiveskårne jordbær og strøsukker.

 

”Vi serverer friske, danske jordbær ovenpå en silkeblød, syrnet flødefromage sammen med frisk jordbærsorbet, jordbærsirup med likør, en sprød kiks på krystalliseret honning, marinerede jordbær og en skummende hyldeblomstsaft. Umiddelbart ser retten simpel ud, men der ligger et stort arbejde bag hvert eneste element på tallerkenen,” fortæller Jacob Freitag.

 

På Nordisk Spisehus nye sommermenu er der blandt andet også dampet helleflynder med Limfjordsblåmuslinger, stegt jomfruhummer med puffede boghvedeflager og unghane med rabarberkompot og friterede kartoffelchips. Nordisk Spisehus’ sommermenu kan opleves frem til onsdag d. 5. september 2018. Læs mere på www.nordiskspisehus.dk

 

Book bord her

Del artikel

Andre læser også