Nyt til spisebordet: Royal Copenhagen lancerer ny serie
Torsdag den 15. august er der fest i den traditionsrige porcelænsfabrik Royal Copenhagens flagskibs-butikker i Aarhus og København.
Det gælder den helt nye serie “Hav”, der omfatter tallerkener, skåle, krus og meget andet.
Inspireret af dansk havvand
Designet er inspireret af dansk havvand med sine dekorationer, der minder om fiskeskæl. Det giver ifølge Royal Copenhagen en oplevelse af, at maden serveres i en en levende ramme.
De tilhørende krus følger linjen med sine nærmest tåge-agtige farver og lignende mønster.
En tallerken til 95 euro
I overensstemmelse med Royal Copenhagens internationale profil står den store tallerken (27 cm) til 95 euro (ca. 700 kr.) – en stor skål (110 cl) til 130 euro (970 kr.) – og et krus (27 cl) kommer til at koste 80 euro (knap 600 kr).
Til gengæld får man bl.a. to års garanti, elegant indpakning, 30 dages returret og hurtig levering – medmindre man selv vil besøge en af de to flagskibsbutikker.
Grundlagt i 1775
Royal Copenhagen kan spore sin historie helt tilbage til Købmagergade i København i 1775. Den nuværende virksomhed opstod som en fusion mellem Holmegaards Glasværker og Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1985. Med i familien er også Georg Jensen og Bing & Grøndahl.
De berømte tre bølger i logoet symboliserer Danmarks tre store vandveje; Storebælt, Lillebælt og Øresund.
Royal Copenhagen Concept Store
Store Torv 14
8000 Aarhus C
www.royalcopenhagen.com
Lancering af serien “Hav” inklusive “forfriskninger fra havet”: Torsdag den 15. august kl. 15-17