Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

“Ølhunde” skifter snebajer og blå nissehuer ud med specialøl og velgørenhed

Af anders@sommersangdigital.dk

Torsdag den  2. November inviterer non-profit baren fairbar Aarhusianerne til ØJ-dag, som er ølentusiasternes J-dag, hvor der er fokus på special juleøl af høj kvalitet. I stedet for store mængder snebajer kan man glæde sig til juleudgaver af en række specialøl fra bl.a. Mikkeller og Het Anker. I alt kan man smage 24 forskellige spændende specialøl fra danske mikrobryggerier og udenlandske specialøl.

 

Juleøl der smager af noget

ØJ-dag blev startet op af Ølbaren i København i 2003 som et velsmagende alternativ til de gamle bryggeriers J-dag. Formålet er at skabe opmærksomhed omkring det lidt bedre juleøl.

"Ølhunde" skifter snebajer og blå nissehuer ud med specialøl og velgørenhed

Traditionen tro har fairbar planlagt en fantastisk aften med julekor og et stort udvalg af spændende danske mikrobryg og udenlandske specialøl, brygget op til jul. Man kan bl.a. glæde sig til at smage de sidste tre årgangs Santa’s Little Helper fra Mikkeller og Gouden Carolus Nöel fra Het Anker.

 

Bæredygtig brandert

fairbar er KFUM og KFUK’s non-profit café, der bliver drevet af over 100 frivillige og har øllet som en vigtig del af barens DNA. fairbar sætter en ære i at præsentere Aarhusianerne for det ypperste, som danske og udenlandske bryggerier kan tilbyde netop nu.
Når man køber en øl på fairbar, støtter man projektet, Minglabar Myanmar – Fundament for forandring, der handler om at skabe et fundament for unge i Myanmar og styrke deres engagement i deres civilsamfund, så de aktivt kan være med til at forandre og udvikle deres land.

 

Se vores oversigt over takeaway i Aarhus 

 

ØJ-dag på fairbar

Tidspunkt og sted
Torsdag den 2. november klokken 13.00 til 02.00.


fairbar
Nørre Alle 66
8000 Aarhus C 

Link til Facebook begivenhed:

ØJ-dag

Del artikel

Andre læser også