Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Af Jan L. Pedersen

Vi er i gang med vores tour d’hotêl og vil anmelde det nyåbnede Scandic Hotel City i Aarhus C. Vi har kun hørt godt om hotellet med plads til 228 overnattende gæster. Det er med stor undren vi træder ind i den flotte Hall i det Århusianske City hotel. Er det her et kædehotel?

 

 

Normalt er vi ikke helt vilde med de mange kædehoteller, da de ofte bliver alt for koncept-agtige og mister evnen eller retten til selvstædig indretning, originalitet og service. Her er ikke tale om mainstream, i så fald er det godt skjult. Her på det nye hotel i Århus er det anderledes, meget anderledes endda. Vi har overnattet mange gange på Scandic hoteller både i Danmark, Sverige og i Finland, men aldrig med den her standard og på det niveau. Der er rigtig mange røvsyge kædehoteller med brune gulvtæpper og en helt igennem anonym atmosfære, men faktisk er der også hyggelige, stilrene og specielle kædehoteller, som fortjener at blive anbefalet.

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Resume

  • Centralt beliggenhed – I hjertet af Aarhus
  • Gode parkeringsforhold i eget Parkeringshus
  • Flot og stilfuld indretning – vægt på godt tidløs design
  • International stemning
  • Yderst venlig og kompetent service
  • God restaurant som drives af hotellet
  • Velassorteret bar – centralt placeret
  • Handicapvenlige værelser
  • Miljøbevidst – laver bl.a selv strøm fra solceller på taget
  • Mange steder og kroge hvor man kan holde møder

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Hotellet ligger i hjertet af Aarhus. Byens puls er ikke til at undgå. Hotellets gæster er meget bevidste om den centrale beliggenhed.

 

Hotellets ydre er en blanding af en meget gammel facade og en ny stilren tilbygning. Jeg synes faktisk det er lykkes arkitekten ret godt at ramme plet. Vi er ikke i tvivl om der er meget fokus på design og funktionalisme. Det føles rart at gå rundt i lokalerne, uanset om det er konferencelokalerne, værelserne, de lounge-agtige områder, restauranten eller den enorme hall. Der er rigtig meget plads, og selvom der er mange mennesker føles det på ingen måde presset, der er god plads til alle. Vi ser en del businessfolk sidde og holde møde med deres kaffe, danskvand og laptops. Akustikken er også god, så der er ikke støj som man ofte oplever det på store hoteller.

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Det hele er nyt – intet slid og brugsspor, endnu. Værelserne er dejlige lyse – de er pænt store, meget stilrene og praktisk indrettet. Her er det uden tvivl det funktionelle der har været i højsædet da arkitekten slog sine streger. Den praktisk indretning gør at der er fin plads til kuffertens indehold.

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Toilet og badeværelserne er flotte, rene, lækre og yderst stilfuld indrettet. Noget jeg sætter stor pris på ved et hotelværelse.

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Det er ikke uden betydning at der tales flere sprog på hotellet, vel at mærke flydende.

Priserne er helt ned til 920 kroner for et standard-dobbeltværelse – dog er det afhængig af tidspunktet, men prisen er attraktiv. Vi bør dog nævne at priserne kan svinge meget efter sæsonen. I prisen er der inkluderet morgenmad, så det slipper du for at betale seperat. Der er i øvrigt mange aviser som er tilgængelige for alle, noget de fleste sætter stor pris på. Jeg oplever dog relativt ofte, at der ikke er nok aviser på Københavnerhotellerne, men det er ikke tilfældet her på City hotellet. Lidt i en anden genre, men alligevel ikke uden betydning, bør de tre lynhurtige elevatorer nævnes. Det er dejligt at man ikke skal stå og vente i 5 minutter på en elevator, dem her er blandt de hurtigste jeg har kørt i – stor ros for dette.

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Noget andet positivt ved Scandic Aarhus City er at de har et supergodt spisested i rå omgivelser. Det ligger i samme bygning og i forbindelse med hotellet. Rigtig mange hoteller kan desværre ikke prale af dette. Restaurant The Grill som restauranten hedder kan ikke sammenlignes med de typiske hotelrestauranter. Her er tale om en chik restaurant med mad langt over middel, ja faktisk så god at man med rette og god samvittighed kan blive på hotellet og spise. Menukortet er pænt varieret med et stort udvalg. Vinkortet er også pænt – uden at være prangende, men priserne er hele vejen igennem fornuftige.

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Anbefaling af Scandic City i Aarhus

Vi vil anbefale Scandic City i Aarhus, du får i hvert fald et nyt og rent værelse, flot indretning så centralt i Aarhus at du ikke kan kom nærmere centrum. Her er højt til loftet, og servicen er ligeledes skyhøj. Det personale vi mødte var åbenhjertige og ukompliceret – den type der går i folk med træsko på, dejlig ligetil personlighed. Vi kunne heller ikke finde meget i koncept i den venlige og meget imødekommende betjening. Så vi tør godt slå fast, at Scandic Aarhus City ikke er som de fleste kædehoteller vi har overnattet på.

 

Scandic Aarhus City
Østergade 10
8000 Aarhus
Telefon: 89 31 81 00
E-mail: aarhuscity@scandichotels.com
 

 

Del artikel

Andre læser også