Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplagt julegave: Winemakers dinner på Varna med Nicolas Potel

Af Jan L. Pedersen

Hvad giver man kvinden eller manden, som har alt, eller ikke gider have mere materielt til at fylde i hjemmet? Oplevelser er et godt bud. En idé til de vininteresserede kunne være en aften med manden bag Domaine de Bellene, Nicolas Potel. Han gæster Varna Palæet fredag den 24. januar 2020. Arrangementet starter klokken 18.00.

En vinlegende kommer til Aarhus

Nicolas Potel driver Domaine de Bellene, som ligger i Bourgognes “hovedstad”, Beaune. Nicolas har siden sin 18-års fødselsdag arbejdet med vin, og har siden 1998 produceret sine egne vine. Han har nu 18 ha med egne vinstokke. Markerne pløjes med hestekraft, druerne dyrkes efter de økologiske forskrifter, fodtrampes på domænet, og der anvendes hverken industrigær, enzymer eller syre. Han er forsigtig med ekstraktion og lagrer oftest vinen i en kombination af nye og brugte egefade.

Oplagt julegave: Winemakers dinner på Varna med Nicolas Potel
Foto: Rasmus Palsgård – www.feinschmeckeren.dk

Kvaliteten er i top, men samtidig prøver de at lave vin, som sælges til en fair pris. Den med fair pris kan altid diskuteres, da Bourgogne er dyr, men vinene fra Domaine de Bellene er noget af det bedste value for money, du kan finde på disse kanter. 

Kokkene på Varna har lavet en Bourgogne-inspireret menu, som er udarbejdet med baggrund i de noter, der er i vinene.

Det bliver uden tvivl en ganske unik aften først i januar måned.

Menu og vine

Sprøde snacks – sprød kartoffel med saltet torsk – foie gras og svineskank

2012 Champagne Blanc de Blanc MGN Domaine Mandois 

*****

Rødtunge og kammusling med persillerod og fiskesuppe

2017 Bourgogne Blanc

*****

Havtaskemedallion med jordskokker, grønkål og trøffel

2015 Savigny Les Beaune Blanc

*****

Sprødstegt sandart med græskar, vinterporrer og piment d’Espelette

2015 Côtes de Nuits Rouge MGN Vieilles Vignes

*****

Perlehøne med andelever, spinat og morkler

2015 Volnay ‘Les Grand Poisots’

*****

Dansk okse og snegle fra Bourgogne med persille

2015 Nuits Saint Georges Vieilles Vignes

*****

Ananas, kokos og vanilje

2016 Jurancon Moelleux, Domaine Cauhape

*****

Kaffe og sødt

Pris pr. person: 1.395 kroner.

Der kan reservere bord her: 

Oplagt julegave: Winemakers dinner på Varna med Nicolas Potel
Foto: Rasmus Palsgård – Feinschmeckeren.dk

Restaurant Varna

Marselisborg Skov, Ørneredevej 3
8000 Aarhus C
Telefon +45 86 14 04 00
Mail: info@varna.dk
www.varna.dk 

Del artikel

Andre læser også