//Shopping, Vin

Oplevelser i kælderen: Lidt sjovere at shoppe i Salling Super

Salling Super og resten af stormagasinet byder i den kommende tid på masser af events, der skal gøre det til en særlig oplevelse at handle.

 

Således bød det eksklusive supermarked i kælderen i går på vinfestival med smagning af rosé og bobler. Seks leverandører proppede lækre flasker op og fortalte levende og engageret om vinene fra Laudrup, Nova Wine, Calsamino, Amalie Vin, D’wine og Leregården, og interessen blandt kunderne var stor for at smage og diskutere druer, fylde, skarphed, blødhed, sødme, friskhed og eftersmag.

 

Delikatesser og specialiteter

Til daglig tilbyder Salling Super et væld af friske råvarer, specialiteter og delikatesser fremstillet på stedet.

 

Det eksklusive supermarked omfatter både fiskeafdeling, slagter, ostehandel, en delikatesse, kolonial, frisk frugt og grønt og et stort udvalg af kaffe, chokolade, specialøl, vine og spiritus.

 

Store rabatter på køkkenudstyr

I denne weekend fejrer Salling Gastro Days og giver 25 procent rabat på bl.a. køkkenudstyr, sengetøj, puder, plaider og finurlige og klassiske figurer fra Kay Bojesen.

 

Der er daglige demonstrationer af produkter fra bl.a. Witt, KitchenAid og Scanpan og smagsprøver på bl.a. ramsløg-aioli og hvid balsamico-creme, grydebrød bagt i Le Creusets klassiske støbejernsgryder og kaffe fra Nespresso. Desuden udloddes præmier for mere end 25.000 kroner.

 

Gastro Days fortsætter til og med søndag.

 

Fest på tagterrassen

Også den nye tagterrasse tages flittigt i brug. Lørdag er der sommerfest på taget med Karl William fra kl. 13, og lokale bartendere konkurrerer om at ryste den bedste cocktail sammen.

 

Der er gratis adgang, men et begrænset antal pladser på Salling Rooftop.

 

Allerede mandag er der frokostkoncert på tagterrassen med Christine Aggerholm, og senere følger flere koncerter og events med bl.a. DJ & drinks og samtaler med Ulla Terkelsen, Jørgen Leth og Jacob Haugaard.

 

Salling

Søndergade 27
8000 Aarhus C
Tel. 87 78 60 00
www.salling.dk

 

Mandag – fredag 10.00-20.00 (bager fra 07.00)
Lørdag 09.00-19.00
Søndag 10.00-18.00

 

 

 

Shopping Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev