Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Person fundet død i Brabrand Sø er identificeret

Af anders@sommersangdigital.dk

20-årig mand fundet død efter at have været forsvundet i tre uger

 

Den person, der tidligere i dag blev fundet død i Brabrand Sø, er nu blevet identificeret, og de pårørende har fået besked.

Det viser sig at være 20-årige Domas Samoska, som har været forsvundet siden 22. marts og ikke er set siden.

 

Her forlod han sit hjem i Brabrand i deprimeret tilstand, og et par dage senere blev han meldt savnet og efterlyst af Østjyllands Politi.

 

Så sent som i forgårs (onsdag) var politiet og Beredskabsstyrelsen ude med gummibåde på Brabrand Sø og lede efter Domas Samoska ved brinker og bredder, og der er også blevet ledt med drone over søen efter ham.

Person fundet død i Brabrand Sø er identificeret

I dag (fredag) blev han så fundet i vandet af en kajakroer på Brabrand Sø. Det skete omkring klokken 13.30, hvorefter brandvæsnet var ude og bjærge ham op af vandet.

 

Somas Samoska kommer fra Litauen og har været ansat i Eurodeli i Tilst, som er et supermarked med østeuropæiske varer.

 

Nogle dage efter hans forsvinden rejste hans mor fra Litauen til Danmark for at være med til at lede efter sin 20-årige søn, som altså nu er fundet død.

Der er ikke noget, der tyder på, der er sket en forbrydelse, oplyser Østjyllands Politi.

 

Del artikel

Andre læser også