Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mad og Jazz: Peter Vuust, Mikkel Vuust og Mads Bærentzen spiller Bill Evans på Tir na Nóg

Af Line Ingwar Karlsen

Er legendariske, Bent J genopstået som rigtigt værtshus, eller bar? Nej ikke helt. Men Tir na Nóg rykker for vildt i disse år. Livemusikken fylder mere og mere på Tir na Nóg, og det er ikke hvem som helst, som spiller på den irske pub i Frederiksgade. Den 4. april, er det Tribute to Bill Evans, der kan høres i The Merchant Room.

 

Jazz-musikken er på vej til en revival

“Bent J havde sin tid. Tir na Nóg har sin. Jazz må ikke være klinisk, men en mellemting mellem hessian på væggene, masser af røg og det minimalistiske og kliniske moderne”, fortæller musikeren og professoren, Peter Vuust. Han fremhæver Tir na Nóg, som et af de bedste spillesteder han har spillet. Det siger ikke så lidt, da Peter Vuust har spillet stort set alle de steder, som er værd at spille på i Danmark. Tir na Nóg er ifølge Peter Vuust et både hyggeligt og behageligt spillested, hvor baren og personalet er noget helt specielt.

 

Fire retter mad, tre øl, to irske whiskeys og koncertbillet til 595 kroner

Nyd en hel aften med lækker mad, ølsmagning, whiskeys og super jazzkoncert på højeste niveau. Peter Vuust er et kendt navn i jazzkredse. Han har taget sin søn, Mikkel Vuust med og Mads Bærentzen, som er fast pianist i Aarhus Jazz Orchestra  (Det tidligere Klüvers Bigband).

 

Ikke “kun” musik

En jazzaften i pianisten Bill Evans’ navn, som af mange betragtes som en af de absolut bedste pianister i jazzhistorien, er noget helt specielt.

Udover musikken så vil pianist, Mads Bærentzen, berette om Bill Evans´ bemærkelsesværdige musikkarriere, og i selskab med bassisten Peter Vuust og det unge trommeslagertalent, Mikkel Vuust, binde det hele sammen ved at spille Evans´ egen musik, som passer til anekdoterne.

 

Evans’ musikalske univers er fuld af melankoli, men samtidig utrolig elegant og følsomt, og han var i høj grad med til at føje nye kapitler til klavertrio-traditionen.

 

I billetten indgår følgende:

 

17.30: “Teater menuen” hos Spisestedet Frederiksgade 42.

 

Velkomstdrink

  • Stegt fladbrød med grønt og sprøde urter.
  • Braiseret dansk, økologisk gris med teriyaki sauce.
  • Selleri med røget smør og chili.
  • Risotto på boghvede med syltet grønt og trøffel.

 

19.00: Irsk specialøl og whiskeysmagning v. Lauren James i The Merchant Room.

 

Smag tre forskellige irske specialøl samt to irske whiskeys

 

20.00: Tribute to Bill Evans

 

Koncerten er i The Merchant Room og slutter ved 22-tiden.

 

Line up:

Mads Bærentzen: Piano

Peter Vuust: Kontrabas

Mikkel Vuust: Trommer

 

Køb billet her:

 

Del artikel

Andre læser også