//Tjek Musikken

Prisvindende pianist gæster Atlas

Den grammyvindende pianist Carsten Dahl gæster denne aften Atlas i Aarhus med sin trio Trinity feat. Nils Bo Davidsen & Stefan Pasborg.

 

Carsten Dahl er utvivlsomt én af klodens dygtigste pianister. Med en idérigdom og en kreativitet uden sidestykke bringer han alle konstellationer, han er med i, op på et næsten skræmmende niveau. Hvad end han spiller solo eller i samspil med Arild Andersen Trio, med vokalisten Torhild Ostad, sine mange trioprojekter, med Palle Mikkelborg eller med sit tidligere band, Carsten Dahl Experience.

 

Udover Carsten Dahl består trioen af bassisten Nils Bo Davidsen og trommeslageren Stefan Pasborg. De to er kendt fra en række spændende konstellationer. Davidsen fra bands som Simon Toldam Trio, Bobby Prevites Pan Atlantic Band, When Granny Sleeps, Oknok Kongo, Phoenix City, Copenhagen Art Ensemble, Kasper Tranbergs Yakuza Shuffle, Butch Lacy Trio, Peter Bruun, Jakob Dinesen Trio, T.S. Høegs Locomotion Starsemble, Høeg/Davidsen/Osgood, Jan Kaspersen Sextet, Jacob Anderskov, Tranberg/Davidsen og Stork for at nævne nogle få. I forhold til Stefan Pasborg er det tilstrækkeligt at nævne Ibrahim Electric, Odessa 5 og samarbejdet med Alex Riel.

 

Carsten Dahl har vundet en lang række priser – blandt andet Ben Webster Prisen og flere Danish Music Awards. Han medvirker på over 300 CD-indspilninger. Sammen med de to andre musikere i Trinity rækker han ud efter essensen i sammenspil og improvisation gennem kendte standards.

 

“Denne konstellation er min favorit. Det er som en kollektiv indånding af luft, hvor den horisontale og vertikale forståelse mellem os går i ét. En sjælden oplevelse i musik faktisk og en forpligtigelse til at levere musikkens universelle sprog videre til publikum. At være sammen i en komplet musikalsk treenighed,” siger Carsten Dahl.

 

Dato: 14. februar 2020
Pris: 180,-
Scene: Atlas
Billetsalg og mere info her:

 

 

Tjek Musikken Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev