Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sprødt og smagfuldt: Her får du ægte siciliansk pizza

Af Søren Holm-Hansen

Det er lidt af en familievirksomhed, der er rykket ind i to etager i Guldsmedgade med Pizzahytten:

 

Ægte siciliansk pizza baseret på generationers erfaring og en forfining af opskrifterne, der vil noget.

 

I køkkenet står Angelo og håndterer den særlige dej, der er husets signatur. Dejen er baseret på durum-mel og har hævet i hele 72 timer for at gøre de tynde pizzabunde særligt sprøde og luftige.

 

Råvarer direkte fra Italien

De fleste ingredienser importeres fra Italien, og den særlige sauce er hjemmelavet. Dansk bacon er erstattet af italiensk pancetta, pølsen er italiensk salsiccia, og du kan få en pizza med trøffelcreme.

 

Ved et lille bord i den intime restaurant er det Angelos nevø Luciano, der fortæller om tankerne bag Pizzahytten:

 

“Det giver en god sammenhængskraft, at flere af os er i familie med hinanden,” siger Luciano.

 

Tilpasset danske smagsløg

“Vi bruger traditionelle ingredienser, men vi tilpasser menukortet til danske smagsløg. Vi foretrækker selvfølgelig italienske produkter, og vi foretrækker økologiske råvarer,” siger han.

Sprødt og smagfuldt: Her får du ægte siciliansk pizza

Der skal dog også være balance i klimaregnskabet, og derfor er det dansk oksekød, der bliver anvendt til bl.a. kødbollerne.

 

Enhedspris på pizzaer

For at gøre det nemt er der enhedspris på menukortet: Alle pizzaer koster 69 kroner, uanset om man er til en spicy “Diavolo” med italiensk salami, et overflødighedshorn af ost i form af “Cheese Please” – mozzarella, provolone, mozzarella di bufalа og parmesan – eller en simpel og klassisk “Queen Margarita” med tomatsauce, mozzarella, frisk basilikum og ekstra jomfru olivenolie.

Sprødt og smagfuldt: Her får du ægte siciliansk pizza

Enkelte pastaretter har også sneget sig ind på kortet: Carbonara – med pancetta, naturligvis – samt Bolognese og Lasagna. Alle til 69 kroner.

 

Pizzahytten serverer italienske øl, f.eks. en Birra Moretti eller en Peroni, til 35 kroner, og man importerer selv vin fra Italien. Desuden kan restauranten tilbyde et udvalg af importerede råvarer til at tage med hjem i køkkenet.

 

Pizzahytten

Guldsmedgade 17
8000 Aarhus C
Tel. 86 19 37 92
www.pizzahytten.dk
Mandag – torsdag kl. 11.30-21
Fredag – lørdag kl. 11.30-22
Søndag kl. 12-21

 

Del artikel

Andre læser også