Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politiet beder om hjælp: Hvem er manden på disse billeder?

Af anders@sommersangdigital.dk

En episode på en Circle K-tankstation i Tranbjerg udviklede sig til et røveri, da en kunde uden ID ville købe væske til e-cigaretter.

 

Det skete den 11. september kl. 19.40 hos Circle K på Christian X’s Vej 253, og Østjyllands Politi beder om hjælp til at identificere manden, der blev fanget på butikkens overvågningskamera.

 

Skubbede til ekspedient

Når den banale episode om mandens manglende ID nu efterforskes som et røveri – hvilket takseres noget hårdere end simpelt butikstyveri – skyldes det forløbet:

 

Den asiatisk udseende, unge mand ville købe væske til e-cigaretter og blev afvist, da han ikke kunne fremvise identifikation, som loven kræver. Aldersgrænsen for at købe e-cigaretter og genopfyldning i Danmark er 18 år, og butikken skal bede om ID, hvis der er tvivl om kundens alder.

Politiet beder om hjælp: Hvem er manden på disse billeder?

Det fik ham ifølge Østjyllands Politi til at gå om bag disken, skubbe ekspedienten væk og selv betjene sig fra hylden. Det gør tyveriet til et røveri.

 

Manden beskrives som: 

 

– Asiatisk af udseende

– Ca. 18-20 år

– Ca. 170-175 cm

– Sort hår med midterskilning

– Iført sort dynejakke, grå rygsæk.

 

Han var i selskab med en anden mand.

 

Østjyllands Politi modtager oplysninger på tlf. 114.

 

Se video fra butikkens overvågningskamera her:

https://youtu.be/Av4T4MQhHVc

 

Del artikel

Andre læser også