//Nyheder

Politijagt i Aarhus: 14 personer er anholdt og kræves varetægtsfængslet for at bortføre to mænd

Politijagt og anholdelser i Aarhus og Vejle

 

Østjyllands Politi blev sent onsdag aften opmærksom på, at et større antal personer i flere biler var ved at frihedsberøve personer i det vestlige Aarhus.

 

Politiet fik standset en bil med fire mænd, som blev anholdt, mens tre andre biler slap fri. De blev senere standset på motorvejen ved Vejle efter en koordineret indsats i samarbejde med Sydøstjyllands Politi. Motorvejen var kortvarigt lukket i forbindelse med aktionen.

 

I bilerne var der 10 mænd, som blev anholdt ‘forholdvist udramatisk’. Derudover var der to mænd i hver sin bil, som var der mod deres vilje, oplyser politiet. “På nuværende tidspunkt er det politiets opfattelse, at der er tale om en isoleret hændelse mellem to bandegrupperinger, og at det bunder i en personlig strid,” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

 

De 14 anholdte mænd er fra 19 til 33 år. De fremstilles alle i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling. Politiet vil anmode om dørlukning og ønsker derfor ikke at komme med flere oplysninger i sagen.

 

 

 

 

Nyheder Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev