Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

PV – Kaffe & Cocktails på Pustervig:  Rosé for en 10’er

Af anders@sommersangdigital.dk

Selv om vejret ikke altid modsvarer det, er det faktisk forår, og det fejrer man hos PV – Kaffe & Cocktails på Pustervig med tilbud om perlende rosévin til spotpris i hele St. Bededags-weekenden.

 

Torsdag til søndag serveres et glas rosé for bare 10 kroner – i hele åbningstiden, og den er lang.

 

Den gamle, hyggelige pub i de flotte lokaler på hjørnet af Rosensgade og Volden i Latinerkvarteret er blevet til en café- og cocktailbar med udeservering på brostenene ved siden af caféerne Carlton og Jorden og klos op ad Christian Lemmerz’ omdiskuterede, klassisk inspirerede hermafrodit-vandskulptur.

 

Det nye PV – Kaffe & Cocktails henvender sig til de klassiske shoppere med sit udvalg af kaffe – og til det såkaldte after dinner-segment, der gerne vil nyde en god cocktail.

 

Pustervig Torv er i øvrigt en af byens mest centrale pladser. Udgravninger har afsløret spor af en mere end 1.200 år gammel vikingebebyggelse på stedet. I dag kan man indtage historien i solen på det gamle torv – eventuelt med et glas rosé ved hånden.

 

Rosé på PV

Torsdag den 16. maj kl. 11.00-02.00

Fredag den 17. maj kl. 11.00-05.00

Lørdag den 18. maj kl. 11.00-05.00

Søndag den 19. maj kl. 11.00-18.00

 

PV – Kaffe & Cocktails

Rosensgade 21
8000 Aarhus C
www.pustervig.dk

 

Del artikel

Andre læser også