Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Reportage: Tog i lange baner hos Modelbane Europa i Hadsten

Af anders@sommersangdigital.dk

Modeltog suser rundt i smukke omgivelser hos Danmarks største indendørs modelbane, som udstiller over 100 af slagsen fordelt på 1 km spor. Museet har været flittigt besøgt denne sommer og lover oplevelser til hele familien. 

Side om side med togstationen i Hadsten ligger et af Nordeuropas største modelbaneanlæg, Modelbane Europa. Ca. 6.000 besøger årligt de tysk- og danskinspirerede landskaber, hvor små og store modeltog drøner rundt på skinner og skaber smukke, fascinerende rammer. Museet forsøger at efterligne virkeligheden så præcist som muligt i skalaen 1:87, og de rammer plet. Virkeligt føles det, når man står og betragter togene begive sig ud på deres mange rejser over marker, søer og stejle bjerge. 

Reportage: Tog i lange baner hos Modelbane Europa i Hadsten

Café Togkupé og fart over feltet på legeanlæggene

Udefra ser museet ikke ud af meget, men da vi går ind, havner vi midt i en togkupé, der danner rammerne omkring Modelbanens café. Her kan man kan tage en pause, spise sin madpakke, nyde en læskedrik, en is eller et stykke af den populære ´Sjelle´- kage. Man kan også kigge på pakkevis af legetøj, man kan købe med hjem. Hjælpsomme frivillige cirkulerer omkring dig og sørger for, at du har det godt. To legeanlæg fanger hurtigt børnenes interesse. Her får de fornøjelsen af selv at styre de små modeltog på de tilhørende skinner. Der trykkes på knapper og køres ræs på 8-talsbanen, så det slår gnister i det flotte landskab, de kører rundt i. ´Hvem kommer først, min bil er hurtigst´. Børnene er ikke til at drive derfra.   

Reportage: Tog i lange baner hos Modelbane Europa i Hadsten

Det danske anlæg – fra Aarhus H over Lerbjerg til Thorsø

I samme rum findes også det ene af de to store modelbane-anlæg; ´Det danske anlæg´, som er en jysk længdebane med tog fra forskellige tidsepoker. Alt ånder fred og ro i landskabet, indtil der trykkes på de mange røde knapper, og på et splitsekund er der liv og bevægelse fra den ene ende til den anden. Børnene valfarter op og ned ad skamlerne, man har sat op langs banen, og der gøres et ihærdigt forsøg på at følge med togene, der starter på Aarhus H, kører over Lerbjerg og Hadsten og ender i Thorsø. På deres vej over Jyllands flade marker passerer de små huse, bondegårde, kirker, dyr, hårdtarbejdende bondemænd og landsbyborgere. Idyllen hersker, og der er kælet for hver en detalje undervejs.      

Reportage: Tog i lange baner hos Modelbane Europa i Hadsten

Tunneller, bjerge og floder i ´Det tyske anlæg´

I nabolokalet finder vi et endnu smukkere syn, der står i stor kontrast til det flade Danmark. Her udstilles et unikt og fascinerende bjerglandskab med lange jernbanestrækninger, skove og floder. 190 primært tyske maskinmodeller udstilles her, og anlægget viser udviklingen af jernbanemateriellet fra 1900 og frem til i dag. ´Se kranen, er det kul, den læsser?´ ´Er dét en speedbåd´?, ´Er det rigtigt vand, der løber i åen?´ Spørgsmålene vælter ud af børnene, der forsøger at finde et fast holdepunkt i de storslåede landskaber. Der trykkes på knapper. Tog kører ind og ud af tunneller, op og ned ad bjerge, over broer og til og fra perroner. Lyset går ud. Her er helt mørkt. Vi betragter de mange små LED-lamper i togene, i bygninger, på fabrikker, i biler, fra gadelygter. Et udsnit af virkeligheden skildret i miniudgave. Lyset tændes igen. ´Er det morgen nu´? Spørger Eigil på 4.

Reportage: Tog i lange baner hos Modelbane Europa i Hadsten

Historisk plakatudstilling og ´Opstillingsanlæg´

I 1971 nedlagde DSB en række sidebaner, og der er sidenhen blevet lavet en plakatudstilling om disse, der i billeder og tekst giver fortællingen om banestrækningerne. Udstillingen er foræret til Modelbane Europa og kan ses på museet, ligesom enkelte elementer er genskabt i ´Det danske anlæg´. Fin udstilling til den voksne, der fx selv har oplevet disse baner eller bare ønsker at fordybe sig.

Endestationen for os er ´Opstillingsanlægget´, hvor yderligere toglandskaber er udstillet. Der trykkes fortsat ihærdigt på knapper, og togene sendes afsted på en ny rejse. En udstillet togkonduktør får et kram, og originale genstande fra jernbaneindustrien betragtes og snakkes nysgerrigt om. Vi lægger vejen forbi de to nyeste tog fra 2019, ´Biograftog´ og ´ML togsæt i Thorsø´ sponsoreret af Hadsten Bio og ´Meny´ i Thorsø.      

Reportage: Tog i lange baner hos Modelbane Europa i Hadsten

Modelbanen et besøg værd!

Ikke alene vil Modelbane Europa inspirere modeljernbanefolk og den helt almindelige familie. Udstillingerne er visuelt unikke, fascinerende og smukke. Autentiske danske og tyske miljøer er genskabt i miniatureudgaver, og udstillingerne gemmer på et hav af små fortællinger i fortællingen, hvor detaljerne er så udprægede og mange, at man ikke når at komme omkring dem alle samme dag.

Nok lærer man om tog og landskaber. Man lærer også om mennesker og relationer, om erhverv, natur og kultur. Detaljer, som mest er for den reflekterende voksen, men så er det godt, at de små kan race om kap på legeanlæggene. Næste år kan Modelbane Europa fejre 25 års jubilæum, og de 50 frivillige klubmedlemmer vil bidrage med alt, hvad de kan, for at få en fest stablet på benene.

Der afholdes workshops for børn hos Modelbane Europa i efterårs – og vinterferien, hvor man kan komme forbi og bygge sit eget toglandskab. Helt sikkert et besøg værd!

Fakta

Åbningstider:

Weekendåbent hele året (lørdage og søndage) kl. 10.00-16.00. I alle ferier åbent dagligt kl. 10.00-17.00.

Priser:

Voksne 90 kr.

Børn (3-13 år) 50 kr.

Pensionister 80 kr.

Familiebillet (2 voksne og 2 børn) 230 kr.

Årskort voksne: 200 kr. og børn 120 kr.

Parkering

Der er p-pladser i området omkring Modelbane Europa. Man kan med fordel tage toget eller bussen, da stationen ligger over for museet.

For øvrige info, læs mere her: 

Del artikel

Andre læser også