Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10 kroner på sort 8: Royal Casino er en sjælden tidslomme – og lever i bedste velgående

Af Søren Holm-Hansen

Rouletten snurrer stille og roligt, imens den elegant klædte croupier beder spillerne om at gøre deres indsatser. Spillerne omkring det grønne bord flytter rundt på jetoner med vidt forskellig værdi. En mand sætter jetoner for 10.000 kroner på spil. Vi sætter en enkelt 10’er på sort 8. 

Croupieren lader den lille kugle spinne rundt, og alle venter på, at rouletten falder til ro, og kuglen triller ned i et af hullerne:

Sort 8.

Og pludselig har vi vundet 35 gange indsatsen i den fornemme sal med loftsmalerier, dyr kunst på væggene, tæpper på gulvene og spillelystne gæster, der defilerer rundt blandt roulette, blackjack-borde og spillemaskiner. 

Det går stærkt ved spillebordene. Jetoner og spillekort nærmest flyver rundt, og det kan være svært for en nybegynder at følge med. Men personalet er behjælpeligt med råd og vejledning.

En underholdende times tid senere er vores indsatser reduceret til et samlet tab på 50 kroner. Andre har ganske givet tabt mere, imens nogle har vundet. Selvom nogle gæster vinder stort, så tyder noget på, at den gamle regel overordnet gælder: Huset vinder altid.

Ellers ville der heller ikke have været et offentligt godkendt casino på Hotel Royal i 28 år.

10 kroner på sort 8: Royal Casino er en sjælden tidslomme - og lever i bedste velgående

Dresscode for stemningens skyld

Alle er velkomne på Royal Casino. Ung som gammel og flere samfundslag samles. Det pompøse og smukke indgangsparti er skabt af naboen, kunstneren Hans Krull. Lokalerne er velbevarede, og storheden i dem fornægter sig ikke.

Entréen koster 70 kroner, medmindre man ankommer inden klokken 19, når prisen er blot 20 kroner. Der er også uge-, måneds- og årskort, så der er penge at spare ved at tænke lidt frem (og vel at mærke flere penge at spille for). Efter relativt få besøg er årskortet tjent ind. Der er adgang fra 18 år og op. 

10 kroner på sort 8: Royal Casino er en sjælden tidslomme - og lever i bedste velgående

Prototypen på en gæst er ifølge husets Operations Manager Henrik Fammé uddannede mennesker med faste job, og byens store casino er stamsted for mange. Aldersgruppen ligger typisk i spændet 20-40’erne og fortsætter langt op i pensionsalderen. Det er generelt etablerede mennesker, som stadig har lyst til en festlig aften i byen. Dresscode er der også. Mest for stemningens skyld. Der er noget særligt over kvinder i smukke kjoler og mænd i jakkesæt. Det behøver ikke at være galla, men pænt hverdagstøj som jeans og T-shirts uden store reklamer på er ok. Joggingtøj, shorts, rygmærker, hullede bukser og udklædning er derimod et no go

10 kroner på sort 8: Royal Casino er en sjælden tidslomme - og lever i bedste velgående

Godt gemt fra gaden 

Royal Casino har på en god aften op mod 400 gæster; på en tilfældig lørdag aften i september var knap 100 gæster dukket op, og det er ifølge Michael, der har arbejdet på casinoet fra dag ét i 1991, alle typer mennesker, der får tjekket ID og bliver fotograferet i døren og derefter hygger sig med en drink og en stak jetoner i de smukke, gamle lokaler. Klokken 19 begynder de klassiske spil, som er åbne hver dag. 

10 kroner på sort 8: Royal Casino er en sjælden tidslomme - og lever i bedste velgående

Når gæsterne får tjekket deres identitet i indgangen, skyldes det bl.a., at man kontrollerer det såkaldte ROFUS-register. Her kan notoriske gamblere og personer med et usundt forhold til spil lade sig registrere, hvorpå de vil blive afvist ved indgangen til et casino, og det gælder både alle online samt fysiske casinoer landet rundt. For deres egen skyld. 

Et mødested med fokus på den gode oplevelse 

“Der er noget socialt i at komme på Royal Casino. For nogle mennesker er det sjovere at komme her end at sidde hjemme i en tom lejlighed og spille online. Det er et stamsted for mange mennesker,” siger Henrik Fammé. 

Koncentrationen er høj, men samtidig er der tid til en snak hen over bordet, og begejstringen over at vinde smitter af og skaber god stemning. 

Man kan hurtigt komme galt af sted på internettet. Hos Royal Casino tjener huset naturligvis også penge, men der er trods alt en udbetalingsprocent på 92-94, fortæller Henrik Fammé. 

At spille på casino: Det letteste i hele verden 

Casino kan skræmme gæster, der mest kender til “500 rommy” og “31”. På Royal Casino er hjælpen nær. Dealerne er gode til at spotte nybegyndere og hjælpe dem på vej, inden man kommer ind i spillet. Det gælder, uanset om man er alene eller del af et selskab. En god og grundig intro plus diverse fif er guld værd. Generelt er personalet godt klædt på til at guide gæsterne hos Royal Casino. 

10 kroner på sort 8: Royal Casino er en sjælden tidslomme - og lever i bedste velgående

Der er intet krav om store indsatser, og vi var ikke sene til at juble over selv små gevinster. Det er på ingen måde svært at spille på casino, når man først kender grundreglerne. Som med alle andre spil skal man sætte sig ind i dem og ellers bare kaste sig ud i det. Det er en skrøne, at det kræver stor erfaring at spille og for den sags skyld at vinde på et casino. 

Er man mere erfaren som spiller, er der faste arrangementer som pokerturneringer to gange om ugen.

Bliver man grebet af spillet, og trænger tørsten sig på, er der servering af drinks og andre drikkevarer ved spillebordene. Og ja, man må ryge i casinoet – i en af landets få tilbageværende rygekabiner.

Hvidvaskning?

Det uundgåelige spørgsmål om hvidvask af sorte penge dukker op, men her er Henrik Fammé ikke bekymret, selv om alt – undtagen spillemaskinerne – foregår i kontanter. Alle præmier er skattefrie, men casinoet fører nøje regnskab og betaler betydelige afgifter til staten. Alt foregår 100% efter gældende lovgivning, og casinoet har et tæt samarbejde med Spillemyndigheden omkring løbende kontrolbesøg. Så der er ikke noget at komme efter på dette felt.

10 kroner på sort 8: Royal Casino er en sjælden tidslomme - og lever i bedste velgående

En festlig aften 

Royal Casino kan for nogle virke lidt lukket, indforstået og fornemt, men det er en misforståelse, understreger Henrik Fammé, som dog erkender, at man måske har været lidt for usynlig i bybilledet og nattelivet:

“Her kan man bare komme ind,” forsikrer han.

Og det har han ret i, for Royal Casino er et ualmindeligt hyggeligt og smukt sted. Der er stil over stedet og en helt særlig stemning, som er værd at opleve.  

10 kroner på sort 8: Royal Casino er en sjælden tidslomme - og lever i bedste velgående

De eventyrlystne sætter alt på spil; mens andre lader kreditkortet ligge hjemme og har på forhånd besluttet sig for, hvor meget de vil satse – og muligvis tabe.

Vi tabte samlet en 50’er på en hyggelig aften og sluttede af med cocktails fra husets elegante bar i stueetagen: Espresso Martini; en drink opfundet i London i 1983 og shaket af espresso, vodka, Kahlua og is. Den står til 95 kroner.

 

Aftenen var præget af glade gæster. Et oplagt sted at gå hen, uanset om man er ude med kæresten, venner, familie, kolleger, eller er på polterabend eller firmatur. Det kan sagtens være, at man taber nogle penge, men man vinder på stemningen.

Åbningstider

Hverdage til klokken 02

Fredag – lørdag til klokken 04

Faste arrangementer: Pokerturnering to gange om ugen; tirsdag og torsdag.

10 kroner på sort 8: Royal Casino er en sjælden tidslomme - og lever i bedste velgående

Royal Casino

Hotel Royal
Store Torv 4
8000 Aarhus C
www.royalcasino.dk

Del artikel

Andre læser også