Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Royal Shawarma Bar: Opgraderer på kvaliteten fremfor at sætte priserne ned

Af Jan L. Pedersen

I Aarhus er der konstant priskrig på det meste. Sådan er det. Men heldigvis er det ikke alle, som hopper på vognen med navnet, Rabat. Det kan også let ende som skruen uden ende. Derfor er det, trods alt, befriende, når forretninger melder ud, at det handler om noget andet og bedre end rabat. Nemlig kvalitet. Det har Royal Shawarma Bar gjort. Royal Shawarma Bar er en institution i Aarhus, og deres prisvindende shawarmaer er kendt vidt og bredt.

 

Dyrevelfærd og lokale producenter

Hos Royal Shawarma Bar betyder det noget, at kvaliteten af råvarerne er i orden. Det har den vist altid været, men nu er de gået mere aktivt til værks, og har selv fundet nogle mindre landmænd hvor de køber deres kød. Det er både lamme- og oksekød, som kommer fra ungdyr, fortæller ejeren, Mahmoud Sheikh. Det koster bare mere at købe kvalitet. Priserne for en shawarma er 59 kroner med okse eller falafel. Den med lammekød koster 69 kroner, hvilket gør den blandt de dyreste i Aarhus, men mon ikke også pris og kvalitet hænger sammen her. Men uanset priserne så er der altid mange kunder hos Royal Shawarma Bar. 

Royal Shawarma Bar: Opgraderer på kvaliteten fremfor at sætte priserne ned

 

Kunder efterspurgte tyrkisk brød

Menutavlen hos Royal Shawarma Bar er kendt for et yderst begrænset udvalg. Her er shawarma, pita og en blandet tallerken. Ellers er der spyd med okseflanksteak, lammekød, kyllingekød og falafler. Sådan har det været i lang tid. Men der er kommet en lille, men mættende udvidelse i år, fortæller Mahmoud Sheikh. Tyrkisk brød. Grunden er, at flere og flere af stamkunderne efterspurgte noget, som de kunne tage med på farten, og som ikke skulle spises med det samme. Tyrkisk brød er blevet et hit, og flere og flere vælger den variant. Der er den samme valgfrihed af, hvad der skal i, som der er ved pita og shawarma.

Royal Shawarma Bar: Opgraderer på kvaliteten fremfor at sætte priserne ned

 

Nej tak til pomfritter

Mahmoud Sheikh fortæller, at de hele tiden prøver at blive bedre til det, de laver, og der er små ændringer hele tiden. Men kun til den bedre side. Han vil ikke gå på kompromis med kvaliteten og er hele tiden på jagt efter noget bedre. Det er sket på kødsiden, og brødet er også blevet mere sprødt. Her er Royal Shawarma gået lidt mod trenden med det mere fugtige fladbrød som er på mode flere steder. Men Mahmoud Sheikh synes, det smager bedre, da man bedre kan smage den let brændte smag. Jeg spurgte ham også, om der snart kom pomfritter på menuen, da han jo har udvidet med det tyrkiske brød. Men her kom et prompte nej. “Pomfritter bare hænger ikke sammen, med det vi laver. Vi tror på et meget lille udvalg og så være gode til at lave det”, afslutter Mahmoud Sheikh.

 

Royal Shawarma Bar

Ryesgade 28
8000 Aarhus C
Mail: rs1982@live.dk
Telefon: +45 86 12 27 88
Hjemmeside
Facebook

 

 

Del artikel

Andre læser også