//Det sker

Sæsonåbning: Påsken står i dyreungernes tegn i Ree Park Safari

Foråret betyder normalt lam og små kaniner, men i Ree Park er dyreungerne mere eksotiske. Og foråret er kommet tidligt i år, det vrimler med dyreunger i hele parken.



Når dørene den 13. april klokken 10.00 slås op for en ny sæson i Ree Park, er der liv og glade dage i de fleste af parkens anlæg. Dyreungerne tumler og leger i forårssolen, og de er ikke altid nemme at holde styr på.


Det sjældne sorte næsehorn

Allerede den 20. januar var der spænding i luften hos parkens medarbejdere, da næsehornet Bashira fødte sin kalv, som nu har fået navnet M’Baku. Det var en stor og livskraftig han, som allerede fra starten viste viljen til livet. Fødselsvægten lå på 52 kg, det største, der hidtil er registreret i fangenskab, og det er bare gået opad siden. I dag har den lille krudtkarl en vægt på 156 kg, og han har lige været på savannen for første gang sammen med Bashira.

Kattens år

Næsten alle parkens store og små eksotiske katte har fået killinger. Så hos de afrikanske løver, Sumatra tigeren, Nordkinesisk Leopard, Geparden og den lille, men karismatiske arabiske sandkat er der nok at se til. Fælles for disse eksotiske katte er, at de er en del af internationale avlsprogrammer til bevarelse af deres art, idet de i dag alle regnes for at være truet i deres vilde natur. Igennem årene har Ree Park haft stor succes med at få disse katte til at yngle. For nogle arter er det relativt simpelt, hvorimod andre er mere komplicerede at få til at formere sig i fangenskab. For første gang nogen sinde kan parken slå dørene op med fuldt hus hos kattene.

Den store fotokonkurrence

Der sker altid noget rundt i parken, så der er motiver nok at ’skyde’ med telefonen eller kameraet. I Påsken lanceres årets fotokonkurrence i samarbejde med CEWE, og der er store præmier til vinderne. Er man hurtig, kan man fange dyreungerne, hvor der er garanti for at ramme lige i hjertet, men det er ellers ikke motiver, der mangler, når man tager en tur rundt i den 45 ha store park.  

 

Aktiviteter hele påsken

Der er mange aktiviteter hele påsken. De store Land Rovere kører safariture ud over den afrikanske savanne og er man heldig er M’Baku og Bashira ude og få lidt frisk luft, ellers er det far Thabo, der holder orden på savannen. Amerika Expressen kører for fuld damp, når damptoget Black Beauty sættes i front og kører ud over den nordamerikanske prærie. Her venter kåde sortbjørne, der lige er vågnet af deres vinterhi, de store amerikanske bisoner, som tager det helt roligt og de arktiske ulve, som godt kan finde på at lægge sig på skinner, og så må man bare vente til de flytter sig. I Ree Park er det nemlig dyrene, der bestemmer.

Fakta

Ree Park Safari
Stubbe Søvej 15
8400 Ebeltoft
Åbent fra 10.00 – 17.00 alle dage 13. til 22. april

Website:

 

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet