Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Safari-Stafetten: Nyt motionsløb for virksomheder i Ree Park Safari

Af anders@sommersangdigital.dk

Eventarrangøren Aarhus Motion mixer to succeser: firmastafet, som vi kender fra DHL Stafetten, og Fun Run, hvor fokus ikke er på tiden men oplevelsen undervejs.

”Det er oppe i tiden, at virksomheder i en eller anden form har motion på dagsordenen – så hvorfor ikke kombinere det med et sjovt og anderledes firmaarrangement, hvor hele dagen byder på oplevelser.”  Således lyder det fra projektleder, Christina Vesterlund Olesen fra Aarhus Motion.

 

Deltagerne kan vælge imellem en 5 km stafet eller walk, hvoraf de 3 af kilometerne er rundt på stier og broer i selve Ree Park – helt tæt på dyrene. Efter stafetten er der grillbuffet og underholdning. En del af deltagergebyret går til Ree Parks Karen Blixen trust, der arbejder med beskyttelsen af truede dyrearter i Kenya.

Safari-Stafetten

Edgemo var den første virksomhed på listen over deltagere til det nye løb. Kåre Overgård, der er infrastructur Specialist hos virksomheden fortæller, at de ikke behøvede lang betænkningstid, da de havde opdaget stafetten og før de tilmeldte sig, Kaare Overgård, Edgemo:

”Edgemo er en it-virksomhed og meget af vores hverdag foregår derfor med stillesiddende arbejde – derfor er vi nødt til at komme ud og røre os. Desuden kan vi godt lide, når ’tingene stikker lidt af’ ligesom Safari-Stafetten. Hvor ofte får man fx lige muligheden for at møde et næsehorn, en giraf eller en antilope på løbeturen?”.

 

Safari-Stafetten finder sted fredag den 4. maj og virksomhederne bestemmer selv, om de vil komme efter arbejde, eller om hele dagen skal tilbringes i parken.

 

Aarhus Motion skaber begivenheder, der sætter gang i benene. De står bag flere velkendte motionsarrangementer i Aarhus; herunder DHL Stafetten, BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, Vinterløbene, name it Børneløbet, Ree Park Safari Run og Aarhus Mountainbike Challenge. Aarhus Motion sender hvert år 85.000 danskere ud at løbe, gå og cykle.

 

Del artikel

Andre læser også