Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Salling inviterer til 110 års fødselsdag i weekenden

Af anders@sommersangdigital.dk

For 110 år siden begyndte historien om Salling, da Ferdinand Salling tilbage i 1906 åbnede en manufakturhandel på Strøget i Aarhus, som dengang var en lille by i provinsen. Med et motto, der hed ’alt for kunden’, tog Ferdinand Sallings forretning hurtigt fart. I dag er Salling ikke blot uløseligt forbundet med den aarhusianske historie, men samtidig grundstenen bag landets største detailvirksomhed, Dansk Supermarked Group.

 

Salling inviterer til 110 års fødselsdag fra fredag den 11. november til søndag den 13. november. Weekenden kommer til at byde på et guldklædt stormagasin, jubilæumskage og et gensyn med de blåklædte elevatorførere.

 

Lokalt forankret i Aarhus

Direktør i Salling, Marianne Bedsted, er ikke i tvivl om, at der er en tæt relation mellem byen og Salling: Salling har eksisteret længere, end nogen snart kan huske tilbage, og som institution her i byen er vores historie flettet sammen med aarhusianernes egne livshistorier. Derfor vil vi gerne invitere alle aarhusianere med til fejringen af Sallings jubilæum. Det betyder meget for os som institution, at vi kan give noget tilbage til byen, både i form af arrangementer og events i Salling, men også ved at støtte op om lokale attraktioner og begivenheder, siger hun og uddyberSallings historie har en stor værdi for os. De gamle værdier og ønsket om at give kunden den bedste service er stadig et vigtigt omdrejningspunkt i Salling o: g for husets medarbejdere.

 

”Nu er tiden kommet”

Sådan var overskriften på den første Salling annonce, da Ferdinand Salling åbnede på Søndergade, som dengang var domineret af sporvogne og handlende aarhusianere iklædt deres fineste puds. I løbet af de første årtier overtog Ferdinand Salling flere af de omkringliggende butikker, inden Salling i 1956 rundende 250 medarbejdere og reelt var blevet et stormagasin. I 1964 åbnede Salling i Nordjyllands hovedstad, Aalborg, nu under ledelse af Herman Salling. Siden fortsatte Herman sit forretningseventyr med kæderne Netto, føtex og Bilka. I dag har Salling Aarhus årligt omkring seks mio. kunder i det 20.000 kvadratmeter store stormagasin.

 

En weekend i historiens tegn

Salling fejrer weekenden med et nostalgisk program. Stormagasinet bliver pyntet i guld, guldballoner bliver delt ud og der bliver budt på jubilæumskage. I elevatorerne vil kunderne blive mødt af elevatorførere, som høfligt vil sørge for, at kunderne ender på den ønskede etage. Fredag er åbningstiden udvidet til kl. 22. Derudover modtager alle kunder, der er tilmeldt Sallings nyhedsbrev, et gavekort på 110 kr. Fremvisning af gavekortet indløser en rabat på 110 kr., hver gang kunderne køber for 500 kr. i jubilæumsweekenden. Alle kunder har mulighed for at melde sig til nyhedsbrevet på salling.dk eller i Salling i løbet af weekenden. For at se information om betingelserne for gavekortet eller programmet besøg salling.dk.

110-aars-foedselsdag-i-salling

Del artikel

Andre læser også