Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Samsøs bedste kartoffelmad 2018: Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse

Af anders@sommersangdigital.dk

Vær med til kåringen af Samsøs bedste kartoffelmad lørdag den 26. maj

 

Årets første Samsø-kartofler er et velsmagende tegn på, at sommeren for alvor er på vej. Nu skal vi igen nyde de lange, lyse aftener med dejlig mad, hygge og godt selskab.

På Samsø fejrer de kartoflen med den årlige begivenhed ”Samsøs bedste kartoffelmad”, og du er naturligvis velkommen!

Samsøs bedste kartoffelmad 2018: Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse

Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse

Et par håndfulde af Samsøs mere end 30 spisesteder forventes at deltage i årets konkurrence om at lave det bedste, mest opfindsomme og velsmagende stykke kartoffelsmørrebrød og dermed løbe med den ærefulde titel.

Siden 2012, hvor ”Samsøs bedste kartoffelmad” blev afholdt første gang, har niveauet været tårnhøjt, og 2017 var ingen undtagelse.

Med kogte Samsø-kartofler, tørrede Samsø-kartofler, dansk hummer, kaviar, muslinger, løg, røget gris og urter fra øen overbeviste Peter-Emil Hede Madsen fra Restaurant SAK dommerne om, at hans mad skulle honoreres med 1. pladsen.

Samsøs bedste kartoffelmad 2018: Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse Samsøs bedste kartoffelmad 2018: Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse

Madden var i skarp konkurrence med ti andre delikate madder fra en række af øens spisesteder. For hvor andre lokale kokkekonkurrencer ofte har deltagere fra hele landet eller endog udlandet, er ”Samsøs bedste kartoffelmad” alene forbeholdt samske spisesteder.

Samsøs bedste kartoffelmad 2018: Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse

Lav din egen kartoffelmad

Også i år, til denne syvende udgave af ”Samsøs bedste kartoffelmad”, forventes op mod 700 gæster, der overværer de lokale kokkes bestræbelser på at fremelske den bedste kartoffelmad.

Samsøs bedste kartoffelmad 2018: Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse

Gæsterne kan også selv prøve kræfter med kartoffelmaddens magi, for alle kan fra det store tag-selv-bord forsyne sig med brød, kartofler, sild og et væld af andre lækkerier, så man selv kan lave og sine egne kartoffelmadder.

Samsøs bedste kartoffelmad 2018: Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse

Det koster 100 kroner at komme ind, og det er inklusive kartoffelmadsbuffet.

Samsøs bedste kartoffelmad 2018: Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse

Højtbelagt dommerpanel og skarpsleben konferencier

Arrangørerne kan igen i år med stor stolthed præsentere et uhyre kompetent dommerpanel, der med faglighed og godt humør vil vurdere deltagernes kartoffelmadder.

 

Dommerpanelet i 2018 består af:

 

Paul Cunningham er køkkenchef på den 2-stjernede Michelin-restaurant Henne Kirkeby Kro. Tidligere har Paul været køkkenchef på bl.a. Søllerød Kro, Formel B og i sin egen restaurant i Tivoli, The Paul.

Paul har udgivet mere end en håndfuld kogebøger og er flerdobbelt vinder af DM i Hotdog. Det er 5. gang, Paul er dommer ved ”Samsøs bedste kartoffelmad”.

 

Ida Davidsen blev udlært som smørrebrødsjomfru i starten af 1950’erne, og har siden været et ikon for den danske frokostklassiker.

Ida arbejder dagligt i den familieejede restaurant, som blev grundlagt i 1888.  Ida har været med som dommer alle de syv år, der har været afholdt ”Samsøs bedste kartoffelmad”.

 

Timm Vladimir er dobbelt Masterchef-vinder, gastronomisk iværksætter, passioneret foodie, kogebogsforfatter og så kender mange ham nok også som tv-vært på ”Den store bagedyst”.

I 2012 åbnede Timm madværkstedet ” Timm Vladimirs Køkken”, der tilbyder kurser. Det er første gang, Timm er dommer ved ”Samsøs bedste kartoffelmad”.

 

Jesper Koch har i mere end 20 år svunget gryderne i både Danmark og det store udland, og har indtil flere Michelin-stjerner på vesten.

Jesper kan også pryde sit CV med adskillige priser bl.a.: Dobbelt vinder af Årets Kok, en 4. plads ved EM, en 7. plads ved ”Bocouse d’Or” og modtager af Det Gastronomiske Akademis hædersdiplom.

Lige nu kan vi også se Jesper i TV-programmet Masterchef på TV3. Det er 3. gang, Jesper er dommer ved “Samsøs bedste kartoffelmad”.

Nadia Mathiasen står bag madbloggen foodfanatic.dk, der har op mod 100.000 unikke læsere om måneden.

Hun har udgivet kogebøgerne Foodfanatic Thai og Kødfri Mandag, udvikler opskrifter til magasiner og er tv-kok i Go’ Morgen Danmark.  Det er 3. gang, Nadia er dommer ved Samsøs bedste kartoffelmad.

 

Rasmus Munk er en af landets vildeste, modigste og allerdygtigste kokke. I 2015 åbnede han sin egen restaurant i København – “Alchemist”, der meget hurtigt høstede den ene topanmeldelse efter den anden.

Nu har Rasmus kastet sig over et nyt, spændende og meget stort projekt, som snart slår dørene op. Rasmus er med som dommer ved Samsøs bedste kartoffelmad for 4. gang.

Jørgen Christian Jensen eller Bubber, som vi kalder ham på Samsø, er en af de dygtigste kartoffelavlere, vi har. Bubber har med stor viden og kærlighed været med til at udvikle Samsø-kartoflen til det, den er i dag.

Det er 5. gang, Bubber er dommer ved Samsøs bedste kartoffelmad.

Konferencierens rolle tilfalder også i år filmmand og provokatør Peter Aalbæk Jensen, der vil styre løjerne med vanligt overskud og lune.

Samsøs bedste kartoffelmad 2018: Fantasi, talent og råvarer i verdensklasse

Praktiske informationer

Samsøs bedste kartoffelmad afholdes i Samsø Hallen lørdag den 26. maj fra klokken 11.30-15.00

Det koster kr. 100,- i entré inklusive stort tag-selv-bord.

 

 

Del artikel

Andre læser også