//Barer, Det sker

Singlejulefrokost i Aarhus: Restaurant Anker byder op til dans 

God middag, knivskarpe drinks og søde smil. Singler fra nær og fjern vil lørdag d. 14. december stimle sammen på stilfulde Restaurant Anker til julefrokost – er du single mellem 36-64 år, er det en fest, du ikke vil gå glip af! 

 

Hjerternes fest 

Minglr, som er kendte for deres single-nytårsfester, arrangerer som noget nyt også julefrokoster for singler. Restaurant Anker danner på lørdag rammen om et julebrag af et singlearrangement, når singler fra hele landet inviteres til hjertevarm julefrokost. 

 

Som det skal være til en rigtig julefrokost, vil der være lagt op til både hygge, snak og smil i sød symfoni med fest, dans og masser af kolde øl. Stemningen vil være intim og aldersafgrænsningen så snæver, at du, hvad end du er garvet single eller ej, vil få en aften fuld af løssluppen snak og forhåbentlig masser af grin.  

 

Restauranten er lukket ned for øvrige gæster, så alle du falder i snak med, vil være singler.  

 

Der er altså absolut intet til hinder for at komme alene til festen – måske er det endda en fordel. Alle er kommet for at lære hinanden at kende over julemiddagen, og hvis muligheden byder sig, måske endda finde kærligheden. Hvem ved? 

 

Fra mad til dans

Aftenens værtinde vil tage imod dig ved indgangen til Restaurant Anker, og sørge for at din aften kommer godt fra land. Mens velkomstdrinksne hældes op, vil en sød duft af julemad sprede sig i de stilede lokaler, og der går formentlig ikke længe, før du er faldet i snak med en ligesindet. 

 

Under selve middagen byttes løbende pladser, så alle får mulighed for at snakke i øjenhøjde med så mange af de øvrige singlegæster som muligt. Når den sidste tallerken er tom, vil Dj’en lokke de første modige ud på dansegulvet, og spille til de allersidste stilethæle er knækket. 

 

Så er du single og eventyrlysten, så lad det her være din decembers juleeventyr. Hvad er det værste der kan ske? 

 

Praktisk 

Hvornår: Lørdag d. 14. december kl. 18:00 

Hvor: Restaurant Anker, Fiskerivej 12, 8000 Aarhus. 

Pris: 575 kr. inkl. velkomstdrink, julemiddag og DJ 

Bestil billet her: 

 

 

Barer Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev