Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fortællingen fortsætter: Nu skyder SKAM teateråret i gang i Musikhuset

Af anders@sommersangdigital.dk

Nu fortsætter den dritkule og ungdomshittende SKAM-fortælling i Musikhuset. Der resterer få billetter til fortsættelsen på den danske teaterversion af SKAM, der tager næste stik i Musikhuset fra den 10. januar.


Kulthittet SKAM slipper ikke sit ungdommelige greb i Aarhus. Kort efter afslutningen på den anmelderroste teaterforestilling om en gruppe unge gymnasieelever er fortsættelsen, SKAM 2, klar til at gøre sit indtog.

 

SKAM 2 rykker ind i huset torsdag den 10. januar med den første af i alt fem forestillinger. Der er få billetter tilbage til forestillingerne, der denne gang kommer til foregå i mere intime rammer i Musikhusets Rytmisk sal, hvor publikum får lov at komme helt tæt forestillingen og skuespillerne.

Fortællingen fortsætter: Nu skyder SKAM teateråret i gang i Musikhuset
”SKAM-feberen har stadig ikke lagt sig siden den første forestilling i november, så vi er glade for, at hele Aveny-T-holdet allerede er tilbage med SKAM 2 i Aarhus. Fortællingen har ligesom tv-serien godt fat i de unge, og vi kunne ved selvsyn se, hvor godt de tog imod SKAM som dansk teater sidste år,” siger Musikhuset kunstneriske chef, Mette Kier.

 

Hun har tidligere påpeget, at de nye rammer i Rytmisk sal passer perfekt til en forestilling som SKAM, hvor nærhed og dialog er blandt nøgleordene.

 

Ligesom i tv-serien, der blev sendt på norske NRK i 2015-2017 og hurtigt opkøbt af blandt andre DR, foregår anden afdeling af SKAM med karaktererne Noora og William i hovedrollerne, spillet af stortalenterne Fanny Bornedal og Jonathan Stahlschmidt. I første afdeling fulgte publikum Eva og Jonas, der også er med i SKAM 2.

Fortællingen fortsætter: Nu skyder SKAM teateråret i gang i Musikhuset

SKAM 2 havde sidste forestilling på Aveny-T i København den 3. november, hvorefter hele SKAM-holdet drog til Aarhus for at spille SKAM 1 i Musikhuset. Og nu vender de altså snart tilbage igen.

 

SKAM 2 får Aarhus-premiere den 10. januar klokken 19.30 i Musikhusets Rytmisk sal.

 

ARRANGØR – MUSIKHUSET AARHUS

SKAM MUSIKHUSETS RYTMISK SAL, TORS. 10. – SØN. 13. JANUAR 2019

BILLETPRISER – 295 KRONER

KØB BILLET HER:

 

 

Del artikel

Andre læser også