Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skibsrom fra Danmark vinder guld

Af anders@sommersangdigital.dk
Det danske romfirma Skotlander Rum fejrer hattrick, da det fredag aften vinder guldmedalje for tredje gang ved verdens største romfestival, Miami Rum Fest. Rommen er ganske unik, da den udelukkende er lagret på en gammel dansk træskonnert, der kun har sejlet i de nordiske farvande.

 

Romeksperter fra hele verden har ugen igennem været samlet i Miami for at blindsmage over 100 indsendte rom. Og Skotlanders nye rom, der har sejlet på de danske farvande blev hædret med guldmedalje. Skotlander Rum V lanceres først i slutningen af maj, men vi sendte et par flasker til Miami for at teste kvalitetet, siger Anders Skotlander, ejer af Skotlander Rum, der for tredje år i træk vinder den prestigefyldte guldmedalje i Miami.

image_27249-2

Bølgeskvulp giver smag

Vi ville lave et eksperiment og lagre rom på åbent hav for at se, om vi kunne få ekstra sødme uden at tilsætte sukker og det er åbenbart lykkedes, siger Anders Skotlander. Rommen der brændes hos Nordisk Brænderi i Nordjylland har lagret på gamle sherryfade på træskonnerten Mira, der er bygget i 1889. Skibsrommen har sejlet på bølgeskvulp og temperaturudsving fra Christianshavn til Skagen, til Skærgården og tilbage igen hele sommeren 2015.

image_27250-2

Kun 704 flasker

Der bliver i alt 704 flasker af den guldvindende Skotlander Rum V og halvdelen er i skrivende stund allerede forudbestilt. Skotlander Rum er et af Europas mest prisvindende rombrands med medaljer i både Miami, New York, Berlin, London og San Francisco.

 

Del artikel

Andre læser også