Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slut med bomme og køer i Bruuns Galleris P-hus

Af anders@sommersangdigital.dk

Den 1. april bliver bommene fjernet ved både indkørslen og udkørslen fra Parkeringshuset under Bruuns Galleri. Formålet er at gøre det meget nemmere for bilisterne at parkere, når man skal på shoppingtur.

 

”Vi arbejder hele tiden på at gøre oplevelsen bedre for de 11 millioner årlige gæster her i Bruuns Galleri, og næste store projekt er, at vi skifter vores nuværende parkeringssystem ud med et nyt og bedre. Det betyder, at vi fremover sikrer at bilisterne kommer nemt ind og nemt ud igen fra vores P-hus,” fortæller Claus Brændgaard, Center Manager i Bruuns Galleri.

 

Det nye består i, at bommene ved ind- og udkørsler de fjernes, og så opsættes der i stedet kameraer, som scanner bilens nummerplade, når man kører ind og igen ved udkørsel, og dermed registreres der automatisk, hvor længe man har parkeret.

”Det har to væsentlige fordele. Den første er, at vi slipper for køerne ved bommene, som opstår når flere biler skal forlade parkeringshuset samtidig. Dertil kan der opstå driftsfejl, hvis p-billetten er blevet våd eller krøllet, hvilket betyder, at de gamle automater ikke har kunnet læse dem. Den anden store fordel er, at folk kan betale via en app eller online på nettet, og det har man 48 timer til at få gjort, og dermed undgår vi både kø ved betalingsautomaterne, og ved ud- og indkørslerne,” forklarer Claus Brændgaard.

 

Guide til ledig plads er på vej

Desuden arbejdes der allerede på et trin 2 i forbedringen af P-huset, og det handler om, at Bruuns Galleri gerne vil installere et guide-system, så bilisterne nemt kan finde en ledig plads.

”Jeg tror, vi alle har prøvet at køre fortvivlet rundt i et p-hus i jagten på en ledig plads, og måske en gang i mellem har bandet lidt af en anden bilist, som snuppede den sidste ledige plads. Det problem vil vi gerne hjælpe folk med. Derfor er vi i gang med at finde en rigtig god løsning med et nyt system, som kan guide bilisterne hen til en ledig plads,” siger Claus Brændgaard, som forventer at kunne sætte en dato på i løbet af foråret for det nye guide-system er klar til brug.

Bruuns Galleri er nu i fuld gang med installationen. Det hele vil være klar fra den 1. april.

Slut med bomme og køer i Bruuns Galleris P-hus
Claus Brændgaard

Fakta:

Pr. 1. april vil din nummerplade blive fotograferet, når du kører ind i parkeringsanlægget i Bruuns Galleri

Du skal først betale, når du forlader parkeringshuset. Dette gøres i en af de opstillede betalingsautomater, på hjemmesiden www.bruunsgalleri.dk eller via app’en ”EASYPARK”.

P-huset har 1000 P-pladser i 3 plan

Del artikel

Andre læser også