Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smukfest 2018: Så mange anmeldelser var der på årets Smukfest

Af anders@sommersangdigital.dk

Årets Smukfest i Skanderborg blev set med politiøjne, forholdsvis rolig med et relativt lavt antal anmeldte lovovertrædelser – og igen med buskontrol.

 

Den 39. Smukfestival er netop afsluttet og dermed er Sydøstjyllands Politis operative indsats afsluttet for i år. Rigtigt mange politifolk fra Sydøstjyllands Politi har på skift deltaget i politiets indsats på festivalen. Der har været udført operativ ledelse, patruljekørsel og -gang, færdselsindsats, narkoindsatser, og marsikpol, der handler om politiindsats til vands og så har vi forhåbentligt skabt tryghed for de mange festivaldeltagere. Der har været en god stemning og højt humør hos både festivaldeltagere og de politifolk, der var på arbejde på festivalen.

 

Relativt få anmeldelser

Der er på årets Smukfestival igen modtaget relativt få anmeldelser om strafbart forhold – også set i lyset af, at der hver dag er ca. 55.000 mennesker samlet på et forholdsvist lille område. Der er dog 4 anmeldelser om sædelighed – heraf to anmeldte voldtægter. Foreløbigt er én mistænkt gerningsmand fængslet i foreløbigt 4 uger.

 

Årsoversigt20112012201320142015201620172018
Berigelse115148233129108593421
Vold44524326
Ordens-bekendt

gørelsen

2340211061799
Lovgivning om euforiserende stoffer7311592101108809359
Sædelighed00111004
Parkerings

afgifter

000167169277267201

*Der tages forbehold for endnu ikke modtagne eller registrerede anmeldelser og anmeldelser fra kategorierne, fejlopdateret under andre journalkoder

 

Buskontrol

Igen i år gennemførte Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, en kontrol af shuttle busserne ved festivalen. Onsdag og torsdag første disse kontroller til bøder, klippede nummerplader, kørselsforbud og indkaldelser til syn – og desværre til ulempe for festivalens gæster. Faren ved at anvende de nævnte busser måtte dog veje tungest for politiet. I alt kasserede kontrollen busser 17 gange.

 

Væltet portal

Desværre kom ’Johanne’ forbi med kraftige vindstød og en portal ved indgangen til campingpladsen Kærligheden væltede og ramte to personer, hvoraf den ene kom til skade.

 

Læring og på den igen…

Forud for afholdelse af et så stort arrangement som Smukfest går der også for Sydøstjyllands Politi meget arbejde. I tiden op til festivalen bliver der blandt andet forberedt planer og strategier, lagt vagtplaner m.m. I den forbindelse har der også i år været et intenst og godt samarbejde med både festivalledelsen, de sikkerhedsansvarlige, Skanderborg Kommune og flere andre interessenter, som Brand og Redning, den præhospitale indsats, hjemmeværnet m.fl. Forarbejdet er baseret på de tidligere Smukfest-erfaringer og erfaringer fra andre festivaler og nu opsamles så erfaringerne fra i år med henblik på, at være endnu mere rutinerede og klogere, når den 40. festival skal planlægges næste år.

 

 

Del artikel

Andre læser også