//Ordet er frit

Ordet er frit: Pas på demokratiet – og deltag!

Demokrati er den mindst ringe styreform, sagde Churchill. Det havde han ret i. Husk at deltage i det.

 

Det er ikke altid smukt, men det er nu engang den bedste måde at indrette et samfund på. Vi skal være her allesammen, og derfor er vi nødt til at have nogle færdselsregler, så alle kommer til orde, uden at nogen slår sig.

 

Derfor har vi Danmarks Riges Grundlov af 1849, som den hedder, og derfor har vi en række paragraffer, der til en vis grad beskytter mindretal mod hån, spot og latterliggørelse – ligesom de beskytter tosser som Rasmus Paludan, der har sin frihed til at sige (næsten), hvad han vil. Det nemmeste for de fleste er at ignorere ham.

 

Som det fremgår af en plakat i mine forældres hjem:

Tænk, hvis de skabte en krig, og ingen dukkede op!

 

Sådan håndterer man bedst denne medieliderlige provokatør.

 

Frihed under ansvar

Demokrati er frihed. Frihed under ansvar og respekt. Du kan mene alle de mest rabiate ting, men du skal opføre dig ordentligt over for dine medmennesker. Vold og hærværk er aldrig svaret.

 

Derfor var Jyllands-Postens Muhammed-tegninger fra 2005 i orden; enhver, der ikke brød sig om dem, kunne bare lade være med at studere dem. Derfor afskaffede Folketinget den såkaldte blasfemi-paragraf; religionskritik er central i ethvert demokratisk samfund, hvor alle har ret til sin egen mening. Ellers bliver vi aldrig klogere.

 

Tilfældet Paludan

Og derfor skal Rasmus Paludan have lov til at opføre sig lige så tosset, som han vil, så længe han ikke dyrker fysisk vold eller på anden måde udøver hærværk. Det gør han ikke. Han provokerer; ofte bare for provokationens skyld, er indtrykket. Det giver ikke hans modstandere ret til at udøve vold og hærværk for at begrænse hans ytringsfrihed, og derfor må politiet stille betydelige ressourcer til rådighed for at beskytte en mand, der i de flestes optik er langt ude i sine holdninger og ytringer, men det er ikke desto mindre hans ret at have dem og ytre dem. Og i et retssamfund stiller ordensmagten op, når mennesker trues med vold og bål og brand. Uanset hvor tossede de måtte fremstå.

 

Demokrati er smukt. Det bygger på, at nogle udvalgte få vil påtage sig et ansvar på vore alles vegne, og stemme og lovgive efter flertallets ønsker. I særlige tilfælde tager man endog hensyn til mindretallets behov. Plads til alle, der vil det danske samfund. Sådan skal det være.

 

De 179 mennesker, der slipper igennem nøglehullet og får et sæde i Folketinget, har meget på spil. De udsætter sig selv for en kulegravning af deres privatliv uden lige, de skal svare på komplicerede spørgsmål om alt mellem Himmel og Jord fra morgen til aften, de risikerer at lande på forsiden af en formiddagsavis når som helst, og så høj er lønnen faktisk heller ikke.

 

Det må og bør aftvinge respekt, at så mange medborgere trods alt vil stille op. Og risikere at blive valgt, kunne man næsten sige. Men sådan fungerer vores demokrati, og det fortjener mere end skraldespands-opkast på Facebook og hærværk mod valgplakater.

 

Det mindst ringe

Den store britiske premierminister og statsmand Winston Churchill (1874-1965) fastslog, at demokrati ikke er den bedste styreform, men det er den mindst ringe. Han mente også, at “det bedste argument imod demokrati er en fem minutters konversation med den gennemsnitlige vælger”. Manden havde humor, men han havde også ret. Over for demokrati står modbydelige styreformer som kommunisme, fascisme og nazisme. Historien har talt, og det er ingen god fortælling.

 

Så kan man mene, hvad man vil, om Dansk Folkepartis topstyring, Nye Borgerliges talent for markedsføring, Alternativets meget alternative tilgang til gruppemøder og kødfrie diæter, De Konservatives appel til ordentlighed, Venstres formand og hans bilag, Liberal Alliances forkærlighed for trætoppe, De Radikales soloshow, Enhedslistens problemer med helt at slippe drømmen om en revolution, eller Socialdemokratiets taktiske overvejelser om, hvordan man gør Mette Frederiksen til Danmarks næste statsminister. Eller vanviddet hos Stram Kurs og Rasmus Paludan, der åbenbart og åbenlyst har slået hovedet.

 

Det er vigtigt, at du bruger din demokratiske ret til at afgive din stemme, både til Europa-Parlamentet den 26. maj og til Folketinget den 5. juni. Uanset hvem du stemmer på. Hvis du ikke stemmer, har du i hvert fald ikke ret til at brokke dig bagefter. En blank stemme er for så vidt godkendt, men sofavælgere har ingen stemme.

 

Valg til Europa-Parlamentet den 26. maj

Valg til Folketinget den 5. juni

– på et valgsted nær dig…

 

Klummen er udtryk for skribentens personlige holdning – og ikke Aarhus Updates

 

Foto: Christoffer Regild

 

 

Ordet er frit Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Tilmeld nyhedsbrev