//Shopping Aarhus

Sommer i Danmark: De bedste tips til din staycation

Ude godt, men hjemme bedst. Du behøver nemlig hverken store resorts eller eksotiske rejser for at slappe af og nyde sommeren. Magasin hjælper dig på vej og kommer her med gode tips til at holde den bedst tænkelige sommerferie i Danmark.

 

Sommerferien står for døren, og for mange af os skal den tilbringes i Danmark. Heldigvis behøver det ikke at være kedeligt at være herhjemme – særligt hvis det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side.

 

Mange er sikkert lidt nedtrykte over, at sommeren i år ikke står på de helt store rejser, men heldigvis er der masser at opleve i Danmark, og hvis vejret viser sig fra sin gode side, er der også rig mulighed for at tage sommergarderoben i brug, lyder det fra forretningschef i Magasin Aarhus, Suzan Papuga.

 

Magasin kommer her med gode tips til din staycation i byen, i sommerhuset, på stranden og på terrassen. 

 

Turist i egen by

I hverdagen kommer vi nemt til at glemme de mange kulturelle tilbud, som Aarhus og omegn byder på, og i år er der derfor en oplagt mulighed for at lege turist i egen by. Du kan med fordel lade dig inspirere af bogen ”111 steder i Aarhus som du skal se”, hvor en række guidede ture udbydes rundt i byen i et samarbejde mellem Aarhus City Forening, FO Aarhus, Lokalavisen/Århus Onsdag og bogens to forfattere. Hop i dine lette sommertoppe og sandaler og oplev museer, lokale spisesteder, naturskønne områder og meget mere. Mærk byens puls på de lune sommeraftener eller pak en picnickurv eller en strandtaske og tag på en heldagstur.

 

Afslapning i sommerhus

Måske er du én af de heldige, der skal tilbringe sommeren i sommerhus, hvor der er masser af plads til hygge og afslapning. Hop i et sporty sæt med shorts og en praktisk taske, når du skal på gåtur, og nyd de stille dage i haven i en let sommerkjole eller t-shirt med en strik til de kølige aftener. Ferie i sommerhus giver plads til nogle af de ting, vi ikke normalt giver os selv tid til i hverdagen, som at læse bøger, gå lange ture og bare hygge sig med hinanden.  

 

Tur til stranden

Forhåbentlig viser sommeren i år sig fra sin bedste side med masser af sol og varme, som lægger op til strandture med familie og venner. Find dit badetøj og dine solbriller frem og pak strandtasken med et tæppe, en god bog og medbring frokosten til vandet, så du kan nyde sol og strand hele dagen lang. Husk også at pakke solcreme og solhat, så du kan passe på dig selv i solens skarpeste timer. 

 

Lune aftener og lyse nætter

Sommeren er allerede i fuld gang, og det betyder, at det er med at nyde de lune aftener og lyse nætter i haven eller på terrassen. Selvom det er sommer, kan det være nødvendigt at have en ekstra trøje at tage over dit sommertøj, og på terrassen eller altanen kan du sørge for, at der er lækre, lune tæpper og puder, så de lyse sommeraftener kan nydes, selv når temperaturerne daler.  

 

 

 

Shopping Aarhus Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev