Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sort torsdag: Store problemer hos Midttrafik

Af Søren Holm-Hansen
cof
cof

Det har været en skidt dag for medarbejderne i Midttrafik og ikke mindst for passagerer, der regnede med at tage Letbanen.

 

Tekniske problemer betød fra morgenstunden aflyste tog og lange ventetider på flere strækninger.

 

Strækningen Aarhus H – Lisbjergskolen blev omlagt til at hedde Aarhus H – Lystrup. Afgange mellem Aarhus H og Ryomgaard måtte aflyses.

 

Problemer med betaling og telefoner

Senere på formiddagen kunne Midttrafik meddele, at der var problemer med betalingssystemet, der håndterer Ungdomskort.

 

Og torsdag eftermiddag måtte Midttrafik oplyse, at man nu havde problemer med it-systemer og telefoner.

 

Aflysninger og forsinkelser

Allerede nu kan Midttrafik oplyse, at der vil være aflysninger mellem Aarhus H og Lystrup den 22., 23.-27. og 29.-30 september på grund af ombygning og opgradering af overkørsler i Risskov.

 

Til gengæld forsøger man sig med et nyt system, som skal oplyse om den aktuelle drift, på Midttrafiks live-app og via www.rejseplanen.dk.

 

Rejsegarantien koster dyrt

Det er langtfra første gang, at Letbanen har problemer med at afvikle en stabil trafik. 

 

For nylig kunne Midttrafik oplyse, at udgifterne til Rejsegarantien alene i perioden maj-august løb op i en kvart million kroner på grund af forsinkede eller aflyste tog.

 

Regningen stikker af

Det har indtil nu kostet over 700 millioner kroner at anlægge Letbanens første etape.

 

Aarhus Kommunes bidrag til Letbanens driftsudgifter var i 2013 beregnet til 43 millioner kroner om året. Næste år ventes beløbet at stige til 78 millioner kroner, og det betyder besparelser andre steder, ikke mindst på busdriften.

 

Regningen ryger videre til ejerne af Letbanen, Aarhus Kommune og Region Midtjylland – og dermed til skatteborgerne.

 

Skuffende passagertal

Passagertallene for Letbanen i 2018 var ifølge Danmarks Statistik 3,3 millioner rejsende, men tallet er usikkert og langt fra målsætningen, der skulle gøre Letbanen til en god investering.

 

I første kvartal 2019 kørte 1 million mennesker med Letbanen, viser de første valide tal.

 

Målet var 9 millioner passagerer om året.

 

Senest har Venstre i Aarhus Byråd krævet at få sat en stopper for udbygning af Letbanen til Aarhus Ø. Partiet ønsker i stedet at investere i alternative og moderne teknologier i den kollektive trafik.

 

Letbanen

www.midttrafik.dk/trafikinfo

 

Del artikel

Andre læser også