Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sport Tailgate 2017 – invitation til gratis sportsfestival med musik, stand-up og mad

Af anders@sommersangdigital.dk

Sport Tailgate 2017 bliver en farverig palet af sport, kunst, kultur, samvær og mad, som forenes ved Ceres Park & Arena i Aarhus d. 18.-20. august. Det bliver en fest med fællesskab og oplevelser for hele familien, venner og bekendte, sportsinteresserede og mange andre, når sporten og dens mangfoldighed fejres.

 

Det handler om andet end sport

I Nordamerika er tailgating et kendt og elsket fænomen, som i bund og grund er en social begivenhed, hvor der med en uformel stemning laves og serveres mad og andre aktiviteter på parkeringspladsen foran et sportsstadium. Maden er god, stemningen er høj, og sportsbegivenheden handler pludselig om langt mere end sport. Det er netop dén sammensmeltning af mange flere elementer, der ligger omkring sporten, som Sport Tailgate for første gang i Aarhus vil finde frem d. 18.-20. august foran Ceres Park & Arena.

 

Mad og sport forenes

”Vi er rigtig stolte over at være med fra start i udviklingen af en ny type af events her i Danmark. Til Sport Tailgate er mad en del af en større kultur og ikke mindst fællesskab – intet bringer mennesker sammen på samme måde, som sport og mad kan gøre”, fortæller Jonas Kring, Kødbyens Mad og Marked.

 

Gratis kampe

Sportsbegivenhederne er omgivet af socialt samvær, kultur og mad, som alt sammen får lov til at blomstre til Sport Tailgate 2017. Under sportsfestivalens tre dage vil det være muligt at komme til gratis kampe med de fire største sportsklubber i Aarhus, nyde fantastisk musik, vinde fede præmier til banko, samt der vil være en lang række af aktiviteter og workshops for børn og unge i alle aldre. Heriblandt en pandekage-workshop arrangeret af Food Festival, hvor der skal tegnes farverige figurer i pandekagerne. Alt sammen for at vise, at sportsbegivenheder kan være meget mere end bifald på tilskuerrækkerne og stadion-platter.

 

Foodtrucks med street food fra hele verden

Kødbyens Mad & Marked Aarhus sørger for et bredt udvalg af foodtrucks med street food, der giver gæsterne smagsoplevelser fra hele verden. Mad-delen på sportsfestivalen trækker også på de mere traditionelle tailgate-aktiviteter; nemlig at tilberede dejlig mad på grill under tailgating. Til Sport Tailgate gør Weber i samarbejde med Kødbyens Mad & Marked det muligt at købe lækre ting til grillen ved et udvalg af staderne, hvorefter man selv kan grille sit valgte mad på en Weber-grill. Og så er det bare om at sætte sig og nyde maden, omgivelserne, hinanden og alle de andre spændende aktiviteter under Sport Tailgate.

Sport Tailgate 2017 - invitation til gratis sportsfestival med musik, stand-up og mad

Det større madinitiativ til Sport Tailgate 2017 er med til at understrege essensen af festivalens mission: at sport er et samlingspunkt, som rummer elementer indenfor kunsten, kulturen, maden og samværet – og som tilsammen skaber en helhedsoplevelse uden lige.

 

Hvor

Ceres Park & Arena,

 

Hvornår

  1. – 20. August 2017

Fredag: kl. 14 – 21:30 // Lørdag: kl. 12 – 21:30 // Søndag: kl. 12 – 21

 

Pris

Det er gratis adgang for alle.

 

Læs Mere

Program: http://sporttailgate.dk/program-fredag-soendag/

Facebook-event: Sport Tailgate 2017 Aarhus

Facebook-event: Kødbyens Mad & Marked X Sport Tailgate

 

KONTAKTINFO:

www.koedbyensmadogmarked.dk

 

Spørgsmål vedr. mad sendes til:

Kødbyens Mad & Marked – Aarhus

Jonas Kring

jonas.kring@koedbyensmadogmarked.dk

+45 22969161

 

Sport Tailgate 2017 - invitation til gratis sportsfestival med musik, stand-up og mad

Del artikel

Andre læser også