Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Delikatesse til weekenden: Skarp pris på stenbiderrogn

Af anders@sommersangdigital.dk

Trods datoen lugter det lidt af forår, og sæsonen for den delikate stenbiderrogn er da også begyndt tidligt i år.

 

Havnens Fiskehus har været på storindkøb på auktionen i Hirtshals og tilbyder nu den sarte rogn til en næsten uhørt skarp pris:

 

Fredag og lørdag kan du hente 500 gram renset stenbiderrogn til blot 189 kroner. Normalprisen for 50 gram ligger de fleste steder på et halvt hundrede kroner.

 

Lækkerier i køkkenet

Og så er der ellers lagt op til forårslækkerier i køkkenet, uanset at vejrudsigten truer med mere regn og blæst de kommende dage.

 

“Husk at salte rognen inden servering,” siger butikschef Frederik Vestergaard, som anbefaler at tilberede en klassiker i weekenden:

Delikatesse til weekenden: Skarp pris på stenbiderrogn

De små, traditionelle, russiske pandekager blinis toppet med en fed creme fraiche, finthakkede rødløg og en god skefuld stenbiderrogn.

 

Blinis er en klassiker

Frederik Vestergaard anbefaler at servere delikatessen med en Sauvignon Blanc fra Saint Clair, og hvis man ikke har mod på selv at tilberede de sprødstegte pandekager, kan man købe både blinis, fed creme fraiche og den matchende vin i Havnens Fiskehus.

Delikatesse til weekenden: Skarp pris på stenbiderrogn

Den rensede stenbiderrogn kan holde sig omtrent tre dage på køl, og de fine, små fiskeæg kan med fordel fryses ned i små portioner, hvis man synes, at et halvt kilo rogn på én gang er lige rigeligt.

 

Mange muligheder

Vælger man at fryse æggene, kan man passende tø dem op, når de første friske danske asparges snart kommer på markedet som endnu en forårsbebuder. Dampede asparges serveres for eksempel med en sauce hollandaise og masser af saltet stenbiderrogn. Eller med sprødstegte kartofler. Eller som topping på et stykke pighvar. Eller sammen med en cremet suppe på kartoffel og selleri; mulighederne er mange, men det aktuelle tilbud gælder kun fredag og lørdag.

 

Havnens Fiskehus er fast leverandør til bl.a. Ferdinand, Malling Kro, KP5, Møf, Sjette Frederiks Kro, Restaurant Et, CanBlau, Restaurant Komfur, Restaurant MellemRum og Ferdinand.

 

Havnens Fiskehus

Fiskerivej 6

8000 Aarhus C

www.hf-aarhus.dk

 

Fredag kl. 9-18

Lørdag kl. 8-13

Bestilling: Tel. 86 12 38 00

 

Del artikel

Andre læser også