Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor opgradering: Aarhus’ største hotelværelse klar på toppen af Hotel Royal

Af Jan L. Pedersen

Med udsigt over hele Aarhus kan fremtidige gæster nu booke sig ind i Aarhus´ største hotelværelse, da Hotel Royal har bygget en 160 m2 stor penthouselejlighed på 4. sal i det ikoniske hotel på Store Torv.

 

Indretningsarkitekt Birgit Tarp fra Design Circus har stået for indretningen af den store hotellejlighed, og opgaven lød på, at hun skulle fastholde hotellets mangeårige historie, og mikse det med nutidig stil og behov.

 

”Det har været en interessant udfordring for Design Circus, at indrette og konceptudvikle Jyllands nok bedst placerede og historiske penthouse hotellejlighed. I respekt for den næsten majestætiske bygning og hotellets mange arkitektoniske referencer har en moderne nyfortolkning været hovedoverskriften for indretningens helhed i stil og tone. I blandingen af varme nuancer, mixet mellem grå vægtoner – tilsat en rosa understregning af vinduernes dekorative hvælvinger samt link til dekorative elementer i både møbler og interiør tilbehør – er penthouselejligheden blevet iklædt en langsigtet, stilmæssig og tidstilpasset dragt,” fortæller Birgit Tarp.

Stor opgradering: Aarhus’ største hotelværelse klar på toppen af Hotel Royal

Hotellets historie hyldes med gamle fotografier hentet fra arkiverne, der visuelt og med små tekster, gengiver hotellets fortidige dagligdag og den velkendte hotelfacade fra gl. dage er desuden fremhævet og tapetseret i lejlighedens markante gang. Den moderne oase, som penthouselejligheden skal udstråle er skabt med rene linjer, en funktionel rummelighed bl.a. så de bedste kik ud over både byens mange tage, havnen, Store Torv og Aarhus Domkirke er sikret fra de allerfineste udsigtsposter, som stort set er tilstede i hvert eneste rum fra toppen af Aahus midtby.

 

Privat indgang

Hotel Royal er kendt for at huse de store kunstnere og sangere, når de besøger Jylland, og den nye hotellejlighed er også tiltænkt en rolle i den forbindelse.

Stor opgradering: Aarhus’ største hotelværelse klar på toppen af Hotel Royal

”Vi oplever, at de store navne ofte rejser med hele deres familie, og de efterlyser derfor en overnatningsmulighed, hvor der er plads til at være familie med gode muligheder for børnene. Det har vi skabt nu, da der i lejligheden er værelser til børnene, hjemlig hygge i stuen og masser af plads til hele familien. Desuden har lejligheden en privat indgang, så kunstnerne kan gå til og fra lejligheden, uden at blive bemærket, og den diskretion ved vi, at gæsterne sætter pris på,” fortæller Lilian Lenbroch, hotelmanager Hotel Royal.

 

Business-ophold på en ny måde

En anden målgruppe er erhvervsfolk, som er på lidt længere besøg i Aarhus og har behov for god plads, og mulighed for at have gæster på besøg, så derfor håber man hos Hotel Royal, at det lokale erhvervsliv vil benytte sig af den nye mulighed.

Stor opgradering: Aarhus’ største hotelværelse klar på toppen af Hotel Royal

”Flere og flere forretningsrejser inkluderer hele familien, og det er der god plads til i den nye lejlighed. Det er attraktivt for mange at have adgang til et helt hjem, og vi har fx allerede bookinger fra norske familier, som vil bo to familier sammen i lejligheden, og de finder det attraktivt, at de selv kan lave mad i lejlighedens køkken. De vil gerne have hotelservice og mulighed for at spise godt i restauranten, men samtidig også plads til privatliv,” fortæller Lilian Lenbroch.

 

Stor opgradering af byens hotel

De 160 m2 består af en stue, køkkenalrum, tre soveværelser, to badeværelser og selvfølgelig en altan med udsigt over latinerkvarteret.

 

Efter at ejer-familien Richard Pedersen i marts 2019 tog driften af hotellet ’hjem’ efter otte års forpagtning, har Hotel Royal været i gang med en gennemgribende opdatering af værelser, gangarealer og restaurant. Målet er at genetablere husets ånd og genskabe byens hotel.

Stor opgradering: Aarhus’ største hotelværelse klar på toppen af Hotel Royal

Restauranten i hjertet af hotellet åbnede dørene d. 1. juni med nye kokke i køkkenet, da William Jørgensen og Søren Jakobsen fra Michelin-restauranten Gastromé overtog driften af alt forplejning på Hotel Royal. Næste skridt har været opbygningen af den store penthouselejlighed og udskiftning af tæpper på alle gangarealer samt renovering af mødelokaler. Herefter fortsætter man opgraderingen værelse for værelse, og Lilian Lenbroch forventer, at hele renoveringen er færdig inden nytår.

Stor opgradering: Aarhus’ største hotelværelse klar på toppen af Hotel Royal

 

Fakta:

Hotel Royal har fået en penthouselejlighed på 160 m2

Hotel Royal ejes af familien Richard Pedersen.

Mads Richard Pedersen startede som Gruppekoncernchef for Hotel Royal 1. marts 2019

Lilian Lenbroch blev ansat som hotelmanager d. 1. april 2019.

Hotel Royal åbnede i 1838.

 

 

Del artikel

Andre læser også