Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store planer: Meyers er klar med nytårsmenu til aarhusianerne

Af Jan L. Pedersen

Efter flere års succes med levering af mad til højtider som påske, pinse, jul og nytår, barsler Meyers Køkken – grundlagt af madiværksætteren Claus Meyer – med store planer på fastlandet, erfarer Aarhus Update. Læs også om årets menu til årets sidste aften her. 

 

En længe ventet drøm

Få mennesker har gennem tiden sat deres præg på den danske madkultur i lige så høj grad som Claus Meyer. Gennem tre årtier har madmanden fra Lolland lavet mad i fjernsynet, åbnet restauranter og grundlagt flere virksomheder. Heriblandt Meyers Køkken, der leverer catering fra øverste kvalitetshylde. Efter planen udvider Meyers Køkken snart forretningen i Aarhus: 

 

”Jeg kan bekræfte, at vi ønsker at åbne en større produktion i nærheden af Aarhus i det nye år,” fortæller direktør for Meyers Køkken, Carl Johan Paulsen til Aarhus Update og uddyber: 

 

”Aarhus rummer i forvejen en afdeling af Meyers Kantiner, som skaber medarbejderrestauranter, ligesom Meyers Madhus afholder madkurser i byen. Men hos Meyers Køkken drømmer vi også om at rykke ind med et større set-up i Smilets By.”

Store planer: Meyers er klar med nytårsmenu til aarhusianerne
Carl Johan Paulsen

 

Flerårig nytårssucces viste vejen

I mere end 15 år har Meyers Køkken lavet mad til hverdag og særlige anledninger leveret til døren fra køkkenerne i København. Til de store højtider som påske, jul og nytår har man dog også i en længere årrække bragt maden ud til hele landet og brofaste øer. Og her er det især Aarhus og Jylland, der rykker: 

 

”Vi er super glade for, at så mange mennesker i Jylland – og også på Fyn for den sags skyld – viser interesse for at fejre nogle af årets vigtigste og hyggeligste stunder med løsninger fra Meyers,” siger Carl Johan Paulsen til Aarhus Update og slutter:

 

”Vi ser det som et udtryk for en sammensmeltning af ønsket om mad af høj kvalitet og ønsket om at gøre det nemmere at være gæst til sin egen fest. Derfor glæder vi os til også snart at kunne levere mad til konfirmationen, brylluppet, barnedåben eller en helt fjerde fest. Derudover kommer jo vores muligheder indenfor skræddersyede frokostløsninger til arbejdspladsen.”

 

Vind en Meyers nytårsmiddag for fire med Aarhus Update:

For at fejre nyheden om, at Meyers Køkken ønsker at udvide ved Aarhus, har de givet Aarhus Update mulighed for at udlodde en nytårsmiddag til fire læsere leveret til døren den 30. december – lige til at varme op og anrette dagen efter. 

 

Den heldige vinder vælger selv, om præmien skal være den klassiske menu med jomfruhummerbisque, dansk oksemørbrad og chokoladedessert, eller den vegetariske udgave med jordskokkesuppe og misostegte kejserhatte. Børn om bordet får en særlig nytårsmenu. 

 

For at deltage skal du svare på, hvilken slags knuste kager, der indgår i desserten på alle nytårsmenuer fra Meyers Køkken. Du finder svaret på Meyers hjemmeside her: , og skal skrive det i en kommentar på dette opslag inde på Aarhus Updates Facebook-side. 

 

Se billeder af årets nytårsmenuer fra Meyers herunder: 

Store planer: Meyers er klar med nytårsmenu til aarhusianerne

Store planer: Meyers er klar med nytårsmenu til aarhusianerne

Store planer: Meyers er klar med nytårsmenu til aarhusianerne

Store planer: Meyers er klar med nytårsmenu til aarhusianerne

Store planer: Meyers er klar med nytårsmenu til aarhusianerne

Store planer: Meyers er klar med nytårsmenu til aarhusianerne

 

 

Del artikel

Andre læser også