Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store Torv: FDB Møbler åbner deres første butik med tidløst design i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk
FDB Møbler Stylist Katrine Kaul
FDB Møbler Stylist Katrine Kaul

Lørdag den 25. august vil 70 designerstole pryde Store Torv i Aarhus, hvor forbipasserende kan sætte sig ned, nyde en gratis kop kaffe og stoppe tiden for en stund. Det sker i forbindelse med, at FDB Møbler åbner deres første butik med tidløst design i Aarhus – og stolene doneres efterfølgende til Frivilligcenter Aarhus.

 

Stop op, sæt dig ned og nyd nuet. Dette budskab vil lørdag den 25. august ramme alle, der krydser Store Torv i Aarhus. Her vil 70 designerstole fra FDB Møbler blive opstillet og forbipasserende blive opfordret til at sætte sig ned, stoppe tiden og nyde en gratis kop kaffe. Det sker i forbindelse med, at FDB Møbler i næste uge slår dørene op til deres første butik i Aarhus med tidløst design af store danske designere som Børge Mogensen, Poul M. Volther og Jørgen Bækmark mfl. – og ikke mindst alle de nye danske designskud, som FDB Møbler samarbejder med.

 

Det tidløse danske design kan opleves i FDB Møblers nye flagship store i Aarhus, der åbner fredag den 31. august på Guldsmedgade 42. På åbningsdagen vil der være forfriskninger og gode tilbud, ligesom FDB Møbler på dagen vil løfte sløret for et spændende kunstsamarbejde, hvor en dansk kunstner har fortolket én af de helt store designklassikere.

 

”Vi har et ønske om at “ignorere” tiden med vores design, der skal kunne holde i flere generationer; og på alle måder være tidløst. På lørdag på Store Torv opfordrer vi derfor folk til at ignorere tiden for en stund sammen med os og opleve nuet på én af vores stole – og få en forsmag på, hvad vores første butik i Aarhus byder på”, fortæller Ole Kiel, der er direktør for FDB Møbler.

 

Stolene doneres til Frivilligcenter Aarhus

Happeningen skal sætte fokus på, hvor vigtigt det er at stoppe op, nyde nuet og derved gøre øjeblikke i hverdagen tidløse. Derfor er der på dagen også sørget for gratis kaffe, som kan nydes i eget selskab eller med den, der har slået sig ned på nabostolen. Når dagen er slut vil de 70 stole fra FDB Møbler blive doneret til Frivilligcenter Aarhus, som er knudepunkt for frivillige sociale foreninger i Aarhus – foreninger der med omtanke, erfaring og gåpåmod støtter socialt udsatte borgere i at stoppe op i deres liv for at lade det tage en ny drejning.

 

“Vi er utrolig stolte over og glade for, at Frivilligcenter Aarhus efterfølgende har lyst til at modtage stolene og lade dem bidrage til en tidløs ramme, der hjælper de socialt udsatte borgere i Aarhus. Og vi håber selvfølgelig, at de vil kunne bidrage til det i mange generationer fremover”, fortsætter Ole Kiel.

 

De 70 stole vil blive brugt til at opgradere Frivilligcenter Aarhus’ lokaler, som blandt andet organisationerne Husrum, Sindslidendes Vilkår og Børns Voksenvenner til daglig benytter i deres støttende arbejde.

 

Happeningen finder sted lørdag den 25. august fra kl. 10-17 på Store Torv i Aarhus C.

 

Del artikel

Andre læser også