Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Street food: Madmarked inviterer til sund uge

Af anders@sommersangdigital.dk

Fra søndag den 13. januar til søndag den 20. januar handler det om sundhed hos Aarhus Central Food Market. Madmarkedet på Skt. Knuds Torv inviterer indenfor til foredrag med to af landets førende sundheds-guru’er, og i madboderne bliver der disket op med sunde, sæsonaktuelle street food retter.  

 

”Mange af os går ind i januar med et nytårsforsæt om at spise bedre og sundere. Hos Aarhus Central Food Market går vi op i madkvalitet, så det er helt naturligt for os at bakke op om aarhusianernes appetit på mad, der baserer sig på sunde og sæsonaktuelle råvarer,” fortæller Signe Høyer, der er kommunikationsmedarbejder hos Aarhus Central Food Market. 

 

Detox juice og vegetarburger

Allerede nu kan man sætte tænderne i sunde street food retter hos madboderne på Aarhus Central Food Market. Af sunde januar-retter kan blandt andet nævnes:

  • Takumi sushisalat med ris, omelet, agurk, avocado, laks, tun, red tobiko, forårsløg, lakserogn, nori-tang og sesam fra Ramen Takumi. 
  • Vegansk shakshuka med tomater, peberfrugt, aubergine, hvidløg, hummus og couscous hos den israelske madbod af samme navn. 
  • Blomkålsotto med svampe, rosenkål og hasselnødder hos grødboden Ske & Skål. 
  • Glutenfri japansk øl af mærket Red Nest Ale i madmarkedets bar, Foodie-bar. 
  • Økologisk salat med vinterens kål, spinat, bagt rødbede, linser, ristede solsikkekerner, græsk feta, rødløg og cherrytomater hos salatboden Green Neighbour.
  • Vegtarburger med ærtebøf og rødkålssalat hos burgerboden Hungry Dane. 
  • Detox juice med agurk, æble, bladselleri og ingefær hos juiceboden Fruity Foodie. 

Street food: Madmarked inviterer til sund uge

Foredrag med Rikke Østergaard og Umahro Cadogan

Efter man har spist sig mæt i street food kan man opleve to af landets førende sundheds- og livstilsguider på scenen hos Aarhus Central Food Market. 

Street food: Madmarked inviterer til sund uge

Søndag den 13. januar kl. 19.30 fortæller forfatteren og træningseksperten Rikke Østergaard om det lykkelige liv med afsæt i sin opsigtvækkende bog ”TAK!” I 2017 blev Rikke Østergaard kendt for at belyse det paradoks, at vi er verdens lykkeligste folk, og alligevel har vi omkring en halv million danskere, der går rundt og føler sig udbrændte. I sit foredrag d. 13. januar vil Rikke Østergaard vise, hvordan man ved at sige ”tak” kan blive et lykkeligere menneske. 

Street food: Madmarked inviterer til sund ugeSøndag den 20. januar kl. 19.30 deler ernæringseksperten og bestsellerforfatteren Umahro Cadogan ud af sine råd til at leve et sundt og energifyldt liv. Umahro Cadogan er kendt fra tv-programmet ”Kan man spise sig rask?”, hvor han viser forskellige danskere, hvordan de med enkle midler kan ændre deres liv til det bedre.

Street food: Madmarked inviterer til sund uge

Billetter til begge foredrag koster 299 kroner og kan købes på Aarhus Central Food Markets hjemmeside www.aarhuscentralfoodmarket.dk 

Street food: Madmarked inviterer til sund uge

Del artikel

Andre læser også