Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Street food: Vietnamesisk street food åbner på Aarhus Central Food Market

Af anders@sommersangdigital.dk

Take-away-stedet Chào åbner på Aarhus Central Food Market. Det sker mandag den 8. oktober, og på menuen er street food-retter, som man kender dem fra de autentiske, vietnamesiske gadekøkkener. Med et moderne tvist.  

 

Traditionelle Bánh Mì-sandwiches med kød- eller vegetarfyld, smagfulde Pho-supper med risnudler og friske Bún-salater med marineret svinekød. Det er nogle af de vietnamesiske street food-retter, som indehaveren af Chào – Take-away sætter på menukortet i sin nye madbod på Aarhus Central Food Market.

 

”Interessen for det vietnamesisk køkken et steget, og der er åbnet mange, nye vietnamesiske spisesteder i Aarhus. Men man skal spise hos mig, hvis man vil opleve ægte, vietnamesisk street food med et tvist af moderne madlavning. Jeg bruger samme opskrifter som vietnameserne selv bruger, men jeg laver retterne som jeg bedst selv kan lide dem og med friske, danske sæsonråvarer,”fortæller indehaver Vu Nguyen.

 

Priser starter fra 25 kroner

Ligesom hos et vietnamesisk gadekøkken skal priserne passe til et hverdagsbudget, mener Vu Nguyen. Hans priser starter fra 25 kroner for en omgang friske ruller og slutter ved 85 kroner for en Lam Laru (som er lam i krydret kokoskarry med ris). Alt på menukortet fås som take-away, bortset fra Pho-suppen, der allerbedst nydes varm.

Street food: Vietnamesisk street food åbner på Aarhus Central Food Market”Jeg synes der er sådan en dejlig stemning inde på Aarhus Central Food Market. Det er lige sådan et sted, man har lyst til at sætte sig ned og hygge sig med familien, mens man spiser aftensmad. Derfor synes jeg også, at Chào, som i øvrigt betyder ’hej og velkommen til’, passer rigtig godt ind på markedet, og jeg glæder mig meget til at åbne på mandag,” siger Vu Nguyen.

 

Tilbud i den første åbningsuge  

Chào åbner på Aarhus Central Food Market mandag d. 8. oktober kl. 11.30. I den første åbningsuge er der særpris på en Bánh Mì-sandwich med svinekød til 39 kroner (normalprisen er 49 kroner) og Pho-suppe med kylling til 65 kroner (normalprisen er 79 kroner). Åbningstilbuddene gælder frem til mandag d. 15. oktober.

 

Se mere om Aarhus Central Food Market her

 

 

Del artikel

Andre læser også