Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Surf and turf på The Burger Joint

Af Freja Dumont

Ribeye og hummerhaler i en burger tegner godt. Fedt, der er nogen, som gør sig umage, og ikke mindst laver noget andet. Den 4. november lancerer The Burger Joint en ny form for burgere. Ikke en af de burgere, du efterhånden ser på hvert et gadehjørne men en luxus burger. Mange laver i dag klassiske burger eller økologiske burgere. The Burger Joint går skridtet videre i burgerhierarkiet og har lavet high-end burgere, som serveres hver fredag. Surf and turf og Kokkens efterårsburger er navnene på de to burgere.

The Burger Joint ved åen

Kokkens efterårsburger

Ribeye dansk ungkvæg serveret i en hjemmebagt bolle smurt med hjemmelavet mayo. I bunden er der et salatblad, og ovenpå ribeyen er en cremet sauce med østershatte, agurk, tomat, rødløgsringe og løgkompot på toppen. Dertil hjemmelavet kartoffelbåde og et glas med mayo. Kødet er marineret i rødvin med hvidløg og timian. Det er grillet hårdt. Flot tilberedt. Rød indeni og mør. Der er altid omkring 200 gram bøf i burgeren. Bollen bager de selv. Selvfølgelig. Der bliver virkelig arbejdet med smag og konsistens i bollen. Intet er tilfældigt her. Bollen passer godt til. Den har god smag og er tilpas sprød. At sætte en sauce med østershatte og løgkompot i en burger fungerer godt her.  

kokkens-efteraarsburger-paa-the-burger-joint_

Surf ‘n Turf

Den anden burger, der vil være at finde hver fredag, er surf and turf. Det betyder ganske enkelt, at man kombinerer noget fra havet med noget fra land (oftest rødt kød). Godt tænkt! Burgerbollen er igen smurt med mayo og med ribeye. I bunden er rucola og ovenpå bøffen er agurk, tomat og løgringe. Det hele toppes med hummerhaler. Genialt! De er stegt i hvidløg på panden og er velsmagende. Kartoffelbåde serveres til og som prikken over luxus i´et er et lille glas med hummerbisque. Intet mindre  end en klasse burger. Hold op, hvor smagte den godt!

surf-and-turf-paa-the-burger-joint-ved-aaen

High-end burgere

Prisen var 199 kroner per burger. Det er også en eksklusiv burger, vi fik. Alt er frisk og hjemmelavet. Detaljen er med, og smagen er god. The Burger Joint prøver her at sætte burgeren op på et andet niveau. Hvad indholdet er i burgerne skifter en gang imellem. Surf and turf vil dog altid være at finde i en eller anden udgave. Der vil være et begrænset antal burgere hver fredag, da det er dyre råvarer, der bruges.

surf-and-turf-paa-the-burger-joint

Luxusburgerne kommer ikke som takeaway. Så vil du sætte gaflen i en af de nye high-end burgere, må du forbi og tage plads i Jointen. Dejligt med nytænkning på burgerscenen. Det ser vi frem til!

 

The Burger Joint

Åboulevarden 51
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86 68 67 00
Mail: burgerjointaarhus@gmail.com
Website:

htr_1040x200_1016

Del artikel

Andre læser også