Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sydhavnen REUSE åbner igen for gratis genbrug den 15. juni

Af Jan L. Pedersen
Billede Peter Christensen på det nye REUSE. Peter Christensen er koordinator på REUSE.
Billede Peter Christensen på det nye REUSE. Peter Christensen er koordinator på REUSE.

Den gentænkte genbrugsstation REUSE er flyttet fra Godsbanen og åbner igen i det nye Sydhavnskvarter lørdag den 15. juni.

 

Efter fire år på Godsbanen flytter REUSE til det nye Sydhavnskvarter. Portene åbnes første gang lørdag den 15. juni kl. 12.00.

 

”I første omgang åbner vi for, at det igen bliver muligt at komme på REUSE og finde gratis genbrugsting, der ellers ville være blevet til affald. Vi omsætter månedligt over 60 ton, så det er vigtigt, at den cirkulation kommer op at køre igen hurtigst muligt,” siger Peter Christensen, der er koordinator på REUSE.

Sydhavnen REUSE åbner igen for gratis genbrug den 15. juni
Illustration af REUSE på den nye lokation i det nye Sydhavnskvarter på hjørnet af Jægergårdsgade og Sydhavnsgade.

 

Det betyder samtidig, at det igen bliver muligt at aflevere ting og sager til REUSE både på det nye REUSE og på kommunens øvrige seks genbrugsstationer.

 

Henover sommeren bygges resten af den nye REUSE færdigt med nye og bedre faciliteter til undervisning, workshops og andre arrangementer, der kan understøtte den grønne omstilling og en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

Sydhavnen REUSE åbner igen for gratis genbrug den 15. juni
Billede Peter Christensen på det nye REUSE. Peter Christensen er koordinator på REUSE.

 

”Vi glæder os enormt til for alvor at komme i gang i det nye Sydhavnskvarter, byens nye vækstlagsmotor. Der vil komme nye samarbejder, så aarhusianerne kan glæde sig til flere arrangementer, mere vidensdeling og flere projekter, der vil cementere REUSE’s status som Aarhus’ primære platform for genbrug og cirkulær økonomi,” fortæller Peter Christensen.

 

 

Del artikel

Andre læser også