TacoTaco:
//Restaurant, Takeaway

TacoTaco: Ny autentisk mexicansk tacobar åbner ved åen

Af Jan L. Pedersen

Langt om længe får vi et sted, som har åbent efter midnat, og hvor man kan spise “ordentlig” hjemmelavet mad, som smager godt. Det har Aarhus savnet i mange år. Men nu sker der noget. Ved åen åbner TacoTaco. Det bliver en tacobar, hvor du kan spise din mad, men det bliver også en takeaway. Adressen er Åboulevarden 17. Lokalerne husede før en frisør. Der bliver 20 pladser i huset ud over takeaway-delen.

 

Mexicansk mad lavet af mexicanere

Taco’en er det foretrukne mellemmåltid i Mexico. Det er der ikke noget nyt i. Der er små boder overalt, og alle spiser taco. I Danmark er der få, som er gode til at lave autentiske taco. I den nye tacobar er det mexicanere, som sammen med kokke fra en af byens bedste restauranter laver maden og arbejder sammen om at løfte taco-scenen i Aarhus til et højere niveau. 

TacoTaco

Fokus, fokus og fokus

Menukortet er enkelt. Så du får ikke en alenlang liste at vælge mellem. Her bliver en seks til ni forskellige tacos at vælge mellem, samt et par burritos. That’s it. Det bliver mexicansk folkemad, som bare smager godt, og som kan spises på alle tider af døgnet. Prisniveauet bliver 30 til 35 kroner for en taco og 50 kroner for en burrito.

TacoTaco

Her får du de vildeste taco

Kylling smager af kylling, 0kse smager af okse, og grisen smager af gris. Sådan skal det være. Hos Taco Taco er der blandt andet Al Pastor, Huevo Rancheros Molé, Molé, Barbacoa og en Veggie Taco” på kortet. Majsene sidder på en majskolbe, og de ligger ikke i en dåse. Tak for det.

TacoTaco

Alt, som bliver serveret, er lavet med kvalitetsråvarer, og det hele er hjemmelavet og lavet fra bunden. TacoTaco giver 10% rabat på maden, når du bestiller på spansk og slutter med Por Favor. 

Åbner i morgen kl 12.00

TacoTaco er klar til at åbne. Det bliver fredag den 15. december de slår dørene op for første gang. Åbningstiderne bliver mandag, tirsdag og onsdag fra klokken 12.00 til 21.00. Torsdag fra 12.00 til 03.00. Fredag og lørdag fra 12.00 til 05.00. Ingen tvivl om at åbningstiderne torsdag, fredag og lørdag er et hit. Et bud er, at tacobaren bliver væltet at sultne kunder, som gerne vil have noget “rigtig” mad.

 

Restaurant Se alle

Udvalgte artikler Se alle

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet