//Tjek Musikken

Drive-in events ved Tangkrogen: Lars Lilholt og Malk de Koijn direkte fra dit eget bilsæde

Snart begynder de store drive-in live shows ved Tangkrogens P-scene. Syng med til bl.a. Lars Lilholt eller den kendte duo, Malk de Koijn. De optræder nemlig begge til de kæmpe store shows i lufthavnen, der har plads til 600 biler, som alle hører lyden gennem deres bilradio.

 

Lars Lilholt, Malk de Koijn og mange, mange flere

Publikum kan glæde sig til dansk musik fra allerøverste hylde direkte fra deres eget bilsæde. Både Lars Lilholt og den anmelderroste trekløver bestående af Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G bedre kendt som Malk de Koijn fylder Tangkrogens P-scene med underfundige rim, kreative beats og indforståede referencer.

 

Lars Lilholt stiller op med et mindre setup, der bliver semi-akustisk. Repertoiret bliver en sand hitparade af de mest kendte sange, og så må publikum nynne med inde i deres køretøjer og vippe med vinduesviskerne.

 

Lilholt og hans folk glæder sig, og det bliver fedt, selvom vi ikke må stå skulder ved skulder og skråle hinanden ind i femøren. Det er også de færreste, der har fået en sang optaget i Kulturministeriets kulturkanon. Det skete alligevel for Lars Lilholt i 2006 med klassikeren ”Kald det kærlighed”, som alle danskere kender og kan synge med på.

 

Lige om lidt kan du opleve ham til drive-in live, og vi lover du må synge lige så højt med, som du kan. Siden Malk de Koijn blev dannet tilbage i 1993, har de i eget tempo og med en uanfægtelig kvalitetssans beriget os med albums som bl.a. ”Smash Hit in Aberdeen” og ”Toback to the fromtime” – og et utal af singler som ”Weekend kriger” og ”Vi tager fuglen på dig”.

 

Stærkt samarbejde

Drive-in Live-konceptet er et samarbejde mellem Københavns Lufthavn, Live Culture, Kulturaktører i Aalborg, MCH Herning og Live Nation Danmark. De starter allerede fra d. 30 Maj og frem til d. 6. juni byder de på arrangementer fra din egen bil. Hør bl.a. Mads Langer, Anders Matthesen, Mads & Monopolet, Annika Aakjær, L.O.C., Claus Hempler, Phlake og Teitur og mange flere. 

 

Arrangementerne er designet til at overholde alle officielle anbefalinger, så publikum roligt kan nyde de mange koncerter, comedyshows og familieoplevelser. Scenen bygget ekstra høj, så udsynet bliver bedst muligt for alle, ligesom 3 storskærme vil gøre oplevelsen ekstra god. Det bliver en kæmpe fest og jo flere I er i bilen – jo billigere bliver det. Man køber nemlig billet til bilen.

 

Hvad: Drive-in koncerter med Live Nation

Hvor: Tangkrogens P-scene

Hvornår: Fra d. 30. maj og helt frem til d. 6. juni 2020

Hvor meget: Fra 395 kr. pr. bil med op til 5 personer

Hvordan: Køb din bils billet lige her:

 

Tjek Musikken Se flere

Seneste artikler Se flere

Tilmeld nyhedsbrev