Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Teatret Svalegangen: Bodil Jørgensen genopliver Jørgen Ryg 

Af anders@sommersangdigital.dk

Sørgmunter cabaret går tæt på revylegenden

 

”Jeg ville gerne have mødt ham, men nu vil jeg besøge værtshuset Høvlen, og finde noget af ham der… – og i det hele taget finde nogle af de tanker, som danskerne også har, og som vi ikke hører så meget om i overfloden af kommentatorspor og generel proportionel utilfredshed”, forklarer Bodil Jørgensen .

 

En revylegende 

Hun lagde Teatret Svalegangen ned i sæson 2015/16 med sin fortolkning af Lulu Zieglers repertoire i cabaretten ”Den Sidste Turist”. Den 24. – 28. sept. er Bodil Jørgensen på banen igen med RYG, og det århusianske publikum glæder sig mindst ligeså meget denne gang – forestillingen har været udsolgt i flere måneder. Derfor er der nu sat en ekstra forestilling i salg lørdag den 28.9. kl. 19.30. 

 

Jørgen Ryg er en af dansk revys største legender. Fra 1960 dannede han komisk par med Preben Kaas i ABC-revyerne hos Stig Lommer med sketches som “Almindelig Eller Festblanket” og musikalske numre som “Min Kone Vil Skilles” og “Lykke”. Han indtog alle de store revyer og fik lattertårerne til at trille i alle hjørner af landet. 

 

Sørgmuntert portræt af det moderne menneske 

Bodil Jørgensen kaster sig nu over Jørgen Rygs fantastiske repertoire og tegner et sørgmuntert portræt af det moderne menneske i en tid, hvor alting skal gå så ufatteligt stærkt. RYG er spækket med monologer og sange fra ”Enlig Far” til ”Pyt” og selvfølgelig ”Hvad Skal Vi Med Kvinder” – og hvordan skal det lige gå, når man, som Bodil, jo er en kvinde? Pianist Bjarne Sahl akkompagnerer og står for det musikalske arrangement, og som fødselshjælper på showet har Bodil Jørgensen fået hjælp af Café Livas kunstneriske leder, komikeren og skuespilleren, Jacob Morild. Det kan kun blive godt!

 

Køb billet her: 

 

Teatret Svalegangen: Bodil Jørgensen genopliver Jørgen Ryg 

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også