Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ginbar i Skolegade: Lancerer eget økologisk Tonic-mærke med fest og 150 gratis gin & tonics

Af anders@sommersangdigital.dk

På fredag bliver kapslerne knappet af de første flasker med The Bird Tonic, når ginbaren dens helt eget økologiske tonic-mærke. Lanceringen fejres med fest og masser af gratis gin & tonics.

 

Fredag den 17. maj inviterer ginbaren The Bird & The Churchkey, som ligger i Skolegade, til premierefest for deres nye tonic-brand. Præcis klokken 18.00 ryger kapslen af den første The Bird Tonic, hvilket samtidig bliver startskuddet til serveringen af 150 gratis gin & tonics med The Bird Indian Tonic og The Bird Floral Tonic.

 

Kulminationen på en lang rejse

Når de to The Bird tonic-varianter lanceres på fredag, er det kulminationen på et projekt, som har været undervejs i flere år. ”At få vores eget tonic-mærke var en drøm der opstod for lige omkring tre år siden, og derfor er det kæmpestort for os endelig at kunne introducere vores helt egne tonic-produkter med en stor fest. For omkring et år siden fandt vi endelig den helt rigtige samarbejdspartner til projektet, nemlig Oh Deer, som kunne sikre en økologisk produktion i høj kvalitet.

Derefter gik vi ellers i gang med at teste, smage og justere et utal af gange, indtil vi endelige ramte den helt rigtige smag for en måneds tid siden. Det har været en lang proces, men vi har nægtet at gå på kompromis med kvaliteten, og derfor er vi meget stolte af de to tonics, vi nu kan præsentere,” siger Partner i The Bird & The Churchkey, Christian Tønnesen.

 

Et unikt produkt

Det er imidlertid ikke kun det der er i flasken, som er noget særligt. Det gælder også flaskens ydre, som prydes af labels med et tryk af håndlavede akvareller. ”Det har været vigtigt for os, at det ikke kun er smagen som er god. Det er selvfølgelig det vigtigste, men vi vil også levere et æstetisk tiltalende produkt. Derfor har vi fået kunstneren PLOTLINES til at male vores labels. Hun er faktisk tidligere ansat på en af vores barer, hvilket bare er med til at understrege, at det her er vores produkt.” fortsætter Christian Tønnesen.

Ginbar i Skolegade: Lancerer eget økologisk Tonic-mærke med fest og 150 gratis gin & tonics

Hvis du vil smage de to nye tonics, skal du forbi The Bird & The Churchkey, da det kun er her det læskende gin-tilbehør serveres. ”Det er et eksklusivt produkt, og vi har pt ingen planer om at sælge det andre steder end hos os selv, så jeg vil opfordre alle til at kigge forbi på fredag, og få smag for sagen”, slutter Tønnesen.

 

For mere info om eventet: 

 

Del artikel

Andre læser også