Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Legendariske ”Thorups Kælder” lukker

Af anders@sommersangdigital.dk

Ti shots for en hund bliver nu skiftet ud med cocktails og specialøl – ”Thorups Kælder” skifter navn til ”Alberts”. Sammen med navnet ”Thorups Kælder” bliver stand up og karaoke samtidig lagt på hylden, og et helt nyt koncept bliver implementeret i de klassiske rammer på Store Torv 3 i Aarhus. Nu lægges fokus på cocktails og navnet bliver ændret til ”Alberts”. Navnet er godt nok nyt hvis man ser isoleret på det, men faktisk er det nye cocktailsted opkaldt efter selvsamme som lagde navn til Thorups Kælder, nemlig Albert Christian Thorup. Albert Thorup åbnede vinhandel i kælderen tilbage i 1885 og stedet der senere også blev en bodega har båret navnet lige siden. Dermed bibeholdes historien om Alberts Thorups’ kælder som det Aarhusklenodie stedet med tiden er blevet.

 

Albert begyndte i 1885

I 2010 fejrede Thorups Kælder sit 125 års jubilæum. Grunden til dette var, at Albert begyndte at drive vinhandel i den gamle kælder i 1885 – først i 1903 blev stedet til en beværtning, stadig under ledelse af Albert. I 1919 flyttede Albert Thorup til Bordeaux i Frankrig og overlod herefter sin vinhandel og bodega til sin søn Knud Thorup. Han bestyrede stedet indtil 1942, hvorefter stedet overgik til hans datter og svigersøn; Erik og Kirsten Thorup Christensen. Stedet var i familiens hænder indtil midten af 1980’erne hvor Albert Hill overtog kælderen. Læs meget mere om den gamle kælders historie her: 

 

I dag har baren fået nye ejere, stedet er sat i stand og endnu engang bliver der serveret alkohol i den historiske aarhuskælder. Bag Alberts står Nikolaj Trangbæk og Lars Mikkelsen som i fire år har drevet baren ”Oops” på Frederiksgade samt romeksperten Mads Heitmann som står bag Romhatten.dk og Rombogen udgivet på Politikens Forlag.

 

Festuge åbningstider:
Fredag d.26/8 16-03
Lørdag d.27/8 16-03
Onsdag d.31/8 16-03
Torsdag d.1/9 16-03
Fredag d.2/9 18-03
Lørdag d.3/9 16-03

 

Normale åbningstider udenfor festugen:
Fredag 16-03
Lørdag 20-03

 

Se mere på Alberts website:

Del artikel

Andre læser også