Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tir na nÓg: Åbner eget pizzaria i Aarhus’ største bar

Af Jan L. Pedersen

Aarhus’ største bar åbner pizzaria i det lokale, som barberen holdte til i. Han er lukket, og det gør, at der er blevet plads til noget nyt. 

 

Pizzahjørnet har intet navn

Vores lille pizzahjørne har ikke sit eget navn. Det er en integreret og permanent del af Tir na nÓg. “Jeg har i mange år vidst, at vi på et tidspunkt skulle udvide med et eller flere madtilbud. Det er den vej markedet går”, fortæller ejeren af Tir na nÓg, Andreas Madariaga Ruigrok. 

 

Skarpt og velovervejet menukort

Til at starte med kan man købe 8 forskellige pizzaer. (Se menukort længere nede i artiklen). Senere udvider vi med tapasanretning, ostetallerken og en morgenmadskomplet. Det har været vigtigt for os at rykke hurtigt på at etablere madtilbuddet, efter vi besluttede at lukke barberen for en måned siden. Og samtidig vigtigt at gøre det ordentligt. Så vi har til at starte med 8 fantastiske og meget forskellige pizzaer, men der kommer hurtigt mere på menuen. 

 

Enhedspris og åbent alle ugens dage

Alle pizzaer koster 65 kroner. Prisen er sat efter, at det skal være nemt og hurtigt at have med at gøre. 

 

Åbningstiderne er alle ugens syv dage fra klokken 11.00 til 20.45. Så der er altså også frokoståbent. 

 

Stadigvæk en irsk bar – nu med lidt mad

Man kan sagtens bestille som Take Away, hvis man ønsker – vi har da et par pizzabakker klar. Men man kan spise dem i hele Tir na nÓg: The Tap Room, The Merchant Room, The Whiskey Room og vores udendørs pladser. 

Tir na nÓg: Åbner eget pizzaria i Aarhus' største bar

“Vi har jo plads til 500 gæster, så vi tænker, at det er på tide efter 15 år at tilbyde dem noget lækkert mad sammen med deres øl og cocktails. Vi har udviklet et online bestillings- og betalingssystem, således at gæsten kan sidde og hygge sig til f.eks quiz eller se en fodboldkamp og så bestille og betale via sin smartphone, og så modtager de en sms, så snart maden er klar. På denne måde slipper gæsten for at stå i kø eller få kold mad, hvis de ikke bemærker, at deres ordrer er klar, fortæller Andreas Madariaga Ruigrok. 

 

Et unikt samarbejde

Tir na nÓg har lavet et lille samarbejde med et at de bedste pizzasteder i byen – nemlig Fratelli Pizza på Trøjborg. De var med på idéen med det samme, og vil gerne lave deres pizzaer i Aarhus C. Muligheden på Tir na nÓg var som en drøm, der gik i opfyldelse. 

 

Egne pizzaer på Tir na nÓg

Udover at lave unikke pizzaer, så er de super professionelle og friske på et samarbejde og udvide deres forretning på denne måde. Vi har udviklet vores menu i samarbejde med dem, så det er ikke de samme pizzaer, som man kan få hos Fratelli, men Tir na nÓgs egne. Kvaliteten af råvarerne er selvfølgelig fælles for begge. 

 

Hvorfor pizza og ikke Fish ‘n’ Chips ?

Pizza er universelt – alle i verden kan lide pizza, og ikke mindst hvis kvaliteten er høj nok. Det danske marked er ikke til fed fish ´n` chips. Desværre, vil nogen måske sige. Men et faktum. Derimod bliver der spist meget pizza, og de passer fint til øl, og dem er der rigeligt af hos Tir na nÓg. 

 

Pizzahjørnet i The Merchant Room eller Tir na nÓg åbner officielt i dag klokken 11.00.

 

Tir na nÓg: Åbner eget pizzaria i Aarhus' største bar

 

Tir Na Nóg

Frederiksgade 40
8000 Aarhus
Telefon: 86 19 19 10
Mail: info@tirnanog.dk
Website

 

Del artikel

Andre læser også